Spørgsmål og svar om flyforsinkelse
Flyselskabet er forpligtet til ombookning i henhold til EU forordning 261/2004. Hvis du har købt en gennemgående billet og forsinkelsen medfører du ikke når en videre flyforbindelse, er flyselskabet forpligtet til at ombooke til anden flyvning.
Hvis flyafgangen forsinkes 3 timer eller mere og du har afrejse fra EU land med EU flyselskab, kan du have ret til kompensation i henhold til EU forordningen 261/2004. Dette krav skal rettes direkte til luftfartsselskabet. Endvidere har du ret til telefon opkald og måltider efter 3 timers forsinkelse, og ved længere forsinkelser indkvartering over natten samt transport til/fra indkvarteringsstedet.
Hvis du har købt flybillet alene, er FDM Travel som rejsebureau ikke omfattet af/underlagt EU Forordning 261/2004, som udelukkende omhandler forhold mellem den rejsende og flyselskabet, og der skal klages direkte til flyselskabet, som alene har ansvaret for den korrekte afvikling af flytransporten samt for den bagage der er i deres varetægt.
Alternativt kan I søge kompensationen gennem flyforsinkelse.dk, som har specialiseret sig i flypassagers rettigheder. De tager ca. 25-30% i provision af det eventuelt tilkendte beløb – men er I ikke berettiget til kompensation, så koster det jer ikke noget.