Safari Aitana Park i La Sella

Oplev Afrikas savanne i Spanien

Det tager kun cirka en time at køre til Safari Aitana Park fra Alicante. Her, nær landsbyen La Sella, ligger et lille stykke af den afrikanske savanne. Ja, det er faktisk næsten som at komme til Afrika med de vilde løver, store elefanter og stribede zebraer. Parken ligger smukt placeret ved bjergenes dragende landskab. Parken danner gode rammer for en dag fyldt med gode, spændende og lærerige oplevelser for hele familien.

Foruden dyrene fra den afrikanske savanne er der også en børnezoo, et hyggeligt picnicområde og Daktari Park, der er et nursery for små nyfødte dyr. Derudover findes der også en restaurant i Safari Aitana Park, hvor der serveres det bedste fra det lokale køkken. Det bedste tidspunkt at besøge Safari Aitana Park er mellem 11 og 15, da det er her dyrene får mad, og der er mulighed for en guidet rundtur.

Kort

Vis på kort