Cava området vest for Barcelona

Tag til Sant Sadurní d´Anoia

José Raventos lod for første gang proppen på en cava-flaske springe i 1872 på Codorniu i Sant Sadurni d'Anoia vest for Barcelona. Eventyret om cavaen var i bogstaveligste forstand skudt i gang. Lige siden har den boblende drik givet folk højt humør og hovedpine. Drikken stortrives ikke kun i Spanien, men i hele verden har den mousserende drik fået en varm velkomst. Codorniu er sammen med Freixenet områdets største, men langt fra eneste Cava-producenter i området.

25 Km vintunneller 

Sant Sadurní d´Anoia har over 80 registrerede cava-fabrikanter, og de fleste tilbyder dig et besøg, hvis du ringer i forvejen. I kan eventuelt få en liste over producenterne på turistkontoret. En af de mest besøgte er netop Codorniu, der holder til på en smuk hundrede år gammel ejendom designet af art nouveau arkitekten Puig i Cadafalch. På dit besøg her kan du tage togturen rundt i de over 25 km lange tunneller, hvor cavaen lagres - turen ender med lykkelige smagsprøver og besøg i butikken med de mange lækre fristelser.

Kort

Vis på kort