
Det Skotske Højland
11 dage Fra 13.426 kr.
Mellem Stirling og Wallace monumentet slynger River Forth sig gennem landskabet lige efter den er løbet sammen med River Teith og har fået ekstra kraft i vandgennemstrømningen. Det var her med udsigt op til Stirling Castle, at englænderne og skotterne under ledelse af Sir William Wallace stødte sammen i kamp i 1297 – en kamp som den engelske kong Edward I’s tropper tabte.
Slaget stod ved en tidligere træbro tæt på den nuværende Stirling Old Bridge, hvor skotterne og englænderne stod på hver sin side af broen. Med en placering på toppen af Abbey Craig beherskede de skotske styrker det lave landstykke nordøst for broen, og da englænderne begyndte en overgang på den smalle bro afventede skotterne netop det tidspunkt, hvor så mange tropper havde passeret, som de kunne overvinde – og så slog de til og vandt.
Det var denne sejr, der gav Wallace titlen ”Guardian of the kingdom of Scotland”, som efterfølgende fik sin historie udødeliggjort i 1995 af Mel Gibson i filmen Braveheart. Og lokalt er Wallace mindet ved Wallace Monument placeret på toppen af Abbey Craig.
Den nuværende Stirling Old Bridge af granit er bygget i Middelalderen mod slutningen af 1400-tallet, og erstattede tidligere broer bygget af træ. Overgangen har længe haft en strategisk betydning med sin placering ved den gamle hovedstad Stirling, hvor det krævede anlæggelsen af en 80 meter lang bro at række over River Forth. I dag er broen for længst taget ud af brug og erstattet af en syd for liggende bro, hvorfra der er en smukt udsigt til den gamle bro og dens historie.
Gør som 200.000 andre og tilmeld dig vores nyhedsbrev, hvor du modtager rejseinspiration og gode råd.