
Det Skotske Højland
11 dage Fra 13.426 kr.
På nordkysten af Isle of Skye kun 200 meter fra kysten, hvor vinden står lige ind fra nord, har du mulighed for at få et indtryk af den dagligdag, som Skyes beboere har levet med gennem tiderne. Her ligger Skye Museum of Island Life, hvor en samling lave stråtækte stenbygninger skutter sig i landskabet.
Museets syv huse, hvoraf et par er bygget på stedet, giver et godt indtryk af, hvordan det har været at leve her i 1800-tallet. Husene er bygget i de materialer, der var tilgængelige, så her er metertyk stenmure, og da træ primært forekom ved skibbrud er dette materiale kun brugt som støtte for det tykke stråtag med udhæng. Nederst på stråtaget hænger sten, der umiddelbart virker som dekoration, men som skal holde på strået, når det blæser.
Interiøret i husene illustrerer de forskellige aspekter i livet på Skye. Formålet med huset var at give ly og varme ved lyset fra tørvebålet, så her er ikke fokus på verdsligt gods men kun det nødvendige. Husene afspejler funktioner som smedie, væveri og en bolig – og mellem husene er en række af de redskaber, der blev brugt til at få føden.<
Museet giver et sjældent indblik i livet på Skye for over 100 år siden – en historie der ofte glemmes ved et besøg på øen, hvor den storslåede natur er i centrum.