Det Skotske Højland
11 dage Fra 13.915 kr.
Det lille destilleri Lochnagar blev bygget på nordsiden af floden Dee nær bjerget Lochnagar (en såkaldt Munro, et bjerg over 900 m.) i 1826 men brændte snart ned, og man formodede, at hans illegale konkurrenter anstiftede branden. Det nye destilleri, som vi kender det idag, blev bygget af John Begg i 1845, denne gang på sydbredden af Dee. Destilleriet ligger på jendommen Abergelde Estate i Royal Deeside.
Oprindelig hed det New Lochnagar, men blev omdøbt i 1848 efter Dronning Victoria og Prins Alberts besøg. Det var den første rundtur på destilleriet og dronning afsluttede turen med at nyde en dram af Lochnagar Highland Single Malt Scotch Whisky. Besøget kom istand efter invitation fra ejeren John Begg, eftersom destillerier ligger kun ca. 2 km fra Balmoral Castle, den britiske kongefamilies sommerresidence. Efter besøget tildelte dronningen destilleriet en Royal Warrant, svarende til vores Kgl. Hofleverandør, hvorefter man kunne føje ordet Royal til navnet.
Royal Lochnagar er et af Skotlands mindre destillerier, og hovedparten af deres ret beskedne produktion bruges til Johnnie Walker Black Label og Blue Label. Royal Lochnagar kombinerer det rene vand fra Scarnock Springs med den gode lokale byg, der tilsammen skaber en varm gylden og lækker Highland Single Malt Scotch Whisky, rig på frugt og honning i næsen, og hvor en sofistikeret blanding af krystalmalt, chunky frugt og lækker tørv giver en blid og afrundet finish. Royal Lochnagar nydes bedst i et traditionelt whiskyglas, evt. med en dråbe vand til at frigøre aromastofferne.
Destilleriet tilbyder forskellige ture, hvoraf de mere eksotiske kræver forhåndsreservationer, mens de 'almindelige' ture nedenfor gennemføres dagligt:
Royal Lochnagar Distillery Tour. En guidet tur gennem destilleriet, lagerhallen og tapperiet, afsluttet med en smagsprøve på en 12 års Royal Lochnagar. Priser fra ca. 10 £.
Royal Lochnagar Tasting Tour. En guidet tur gennem destilleriet, lagerhallen og tapperiet, afsluttet med en smagsprøve på en 12 års Royal Lochnagar samt flere eksklusive whiskyer. Priser fra ca. 13 £.