Det Skotske Højland
11 dage Fra 13.915 kr.
I East Lothian's smukke, kuperede landskab ca. 20 km syd for Edinburgh ligger Glenkinchie Distillery nær landsbyen Pencaitland. Navnet stammer fra floden Kinchie Burn, der løber gennem den glen (dal) hvor destilleriet ligger. Navnet 'Kinchie' er en forvanskning af 'De Quincy', de oprindelige ejere af landområdet.
Destilleriet kan dateres tilbage til omkring 1825, da den blev grundlagt af brødre John og George Rate, men det blev senere genopbygget til et victoriansk mesterværk i røde mursten. I 1969 ophørte destilleriet egen maltning af korn og maltloftet blev ombygget til et museum/udstillingslokale med spændende små kopier af det 'rigtige' destilleri, og det er absolut værd at brug lidt tid her før eller efter rundvisningen.
I East Lothian dyrkes masser af byg til fremstilling af malt, der sammen med det klare friske vand der langsomt strømmer ned fra bakkerne gør Glenkinchie er den ubestridte mester blandt Lowlands-whiskyer. Glenkinchie er med sin velduftende lette krop og friske cremede smag perfekt som aperitif.
Er man på storbyferie i Edinburgh og gerne vil lidt væk fra 'Auld Reekie', som er byens øgenavn, er Glenkinchie det oplagte valg. To gange dagligt er der shuttlebus fra centrum til destilleriet, hvor I kan vælge mellem forskellige rundture. Har I ikke meget tid kan I nøjes med udstillingen, og naturligvis afsluttes besøget med en smagsprøve på en whisky. Dette fås for blot ca. 5 £ pr. person.
Glenkinchie Tour. Ca. fem kvarter. Rundvisning. Smagsprøve på Glenkinchie 12 Year Old Single Malt. Priser fra ca. 10 £ pr. person
Flavour of Scotland Tour. Ca. halvanden time. Rundvisning. Smagsprøver på foskellige skotske single malts. Priser fra ca. 15 £ pr. person.
Og har man købt en rundtur, får man også 5 £ rabat på en 70cl flaske Single Malt Whisky i butikken.
Gør som 200.000 andre og tilmeld dig vores nyhedsbrev, hvor du modtager rejseinspiration og gode råd.