Sådan tager vi imod nye kollegaer

Din opstart i FDM Travel

Bliver du ansat hos os er det vigtigt for os, at du føler dig godt modtaget. Vi har forskellige onboarding-og oplæringsforløb, som alle er skræddersyede til at få dig så godt i gang med din nye stilling som muligt.

Det er vigtigt for os, at du føler du er landet det rette sted. Derfor arbejder vi målrettet for at integrere dig i de faglige og sociale fællesskaber og klæder dig på til at kunne løse arbejdsopgaverne selvstændigt og i fællesskab. 

Din hverdag i FDM Travel kan se meget forskellig ud afhængig af om du sidder i vores rejsebutikker, i kundesupporten, IT eller i marketingafdelingen. Derfor er hvert forløb nøje planlagt, så du bliver klædt på til den stilling og den butik, du sidder i. 


 

Oplæring af rejsespecialister

Det er vigtigt for os, at du som ny medarbejder hurtigt bliver i stand til at varetage dine opgaver og tage del i det faglige og sociale fællesskab. Det sikrer vi bl.a. med vores omfattende oplæringsprogram, hvor du som nyansat bliver godt klædt på til at imødekomme vores kunders drømme og ønsker.

Opstartsprogrammet tager udgangspunkt i sidemandsoplæring. Du vil blive introduceret til vores produkter, blive oplært i vores destinationer, leverandører og samarbejdspartnere, få en grundig gennemgang og oplæring i vores forskellige it-systemer og blive trænet i kundesamtaler. 

Du vil deltage i træningsdage på hovedkontoret i Lyngby sammen med nye kollegaer fra resten af landet, og ellers bliver du oplært af kollegaer og butikschefen i den butik, hvor du er blevet ansat. Vi vil desuden give dig mulighed for at deltage i egne kundemøder og tilbudsgivning, så du hurtigt får hands on-erfaring med jobbet.

SE LEDIGE STILLINGER


 

Skræddersyede forløb

I de traditionelle stabsstillinger som Marketing, IT og Support vil du få et skræddersyet oplæringsforløb, der passer til den stilling, du skal varetage. 

Fx vil du i Support/kundeservice, IT eller Produkt blive oplært i de relevante systemer, kundetilgang og få grundig indkøring i vores forskellige produkter. I Marketing vil du blive oplært i vores CRM-system, sociale medier og få en grundig introduktion til vores strategi, tone-of-voice og digitale platforme. 

Det er gennemgående for oplæringsforløbene, at vi hurtigt giver dig konkrete opgaver, så du får hurtig praktisk erfaring med dit fagområde.


 

Buddy-ordning

For at sikre, at du som ny medarbejder føler dig godt modtaget og hurtigst muligt finder dig tilrette, har vi lavet en såkaldt Buddy-ordning. Det betyder, at du vil få en særlig kontaktperson i din afdeling, som vil være med til at sikre, at dine første dage på en ny arbejdsplads blive en positiv og behagelig oplevelse. 

Din Buddy vil give dig en rundvisning og introducere dig til dine nye kollegaer, men også vise dig hvordan kaffemaskinen virker, hvem du skal snakke med, hvis du behøver printerpapir, og hvor vi holder pauser, spiller bordtennis eller træner. 

Din Buddy vil også svare på dine spørgsmål eller hjælpe dig videre til dem, som kan svare på dem. Alt i alt vil din Buddy hjælpe dig med at blive en del af det faglige og sociale fællesskab.