Borgen Castelo de Óbidos
Mød Middelalderens mesterværker
Vi er vilde med Portugals ældgamle fæstningsbygninger og slotte. I Lissabon tårner borgen Castelo de Sao Jorge på en af byens syv høje. Den over 2000 år gamle bygning er Lissabons ældste og dens slotspark er oplagt til en slentretur i det grønne med en betagende udsigt over den portugisiske hovedstad. Lidt udenfor Lissabon ligger den charmerende bjergby Sintra, der byder på store kulturoplevelser og som lægger hus til torneroseslottet Palácio Nacional da Pena, der fortryller med sine klare røde og gule farver, snørklede hvælvinger og imponerende våbenskjold. Vi har samlet nogle af Portugals fineste slotte og mest imponerende borge. Hvilke skal I opleve på jeres kør-selv-ferie?