På cykel i Lissabon

Sol, portvin og cykeltur

På cykel i Lissabon. Ja, det lyder som en dårlig joke. Hvem kan overhovedet få den idé at cykle rundt blandt& højtråbende bilister, sporvogne og ikke mindst sporvognenes skinner, stejle bakker og brostensbelægninger.Det er ikke lige frem de perfekte omgivelser for selv den mest passionerede cyklist. Men faktisk er der et par undtagelser, der bekræfter reglen, når det drejer som om at cykle i den portugisiske hovedstad. Cykelture i Parque das Nacões eller langs promenaden giver dig et andet blik på denne fantastiske by.

På cykeltur i Parque das Nacões

Oplev kontrasten mellem Lissabons futuristiske arkitektur og de gamle kvarterer på en cykeltur i Parque das Nacões. Parken blev opført i forbindelse med Verdensudstillingen i 1998, og her er der masser af oplevelser, som du let og hurtigt kan besøge på din cykeltur. Lej for eksempel jeres cykler hos Bikeiberia i centrumsbydelen Baixa og tag på sightseeing i Parque das Nacões, hvor især disse tre seværdigheder bør skrives på to-do-listen.

1) Det imponerende oceanarium (akvarium for havdyr), der er verdens næststørste af sin art.

2) Vasco da Gama-broen, hvis knejsende pyloner bærer broen over Tejo-floden. Broen er opkaldt efter en af landets store opdagelsesrejsende og stod færdig i 1998. Dengang var den med sine 17 km Europas længste bro. Den har samme længde som tunnel/-broforbindelsen mellem Danmark og Sverige.

3) Sidst, men ikke mindst bør I besøge den fantasifulde station, Oriente, der er en af byens mest moderne bygninger. Læg især mærke til kakkel-udsmykningen ved indgangen til metroen – her har man videreført en stolt portugisisk tradition.

Cykeltur langs promenaden i Lissabon

Et andet sted i Lissabon, der egner sig til cykelkørsel, er en ca. 5 km lang strækning ad promenaden langs Tejo-floden. Den går fra ca. 1 km vest for Doca de Santo Amaro til Belem og Praia d’Algés.

Kort

Vis på kort