Det smukke Portugal og vandretur i Dourodalen
11 dage Fra 15.721 kr.
Danske klubfodboldhold og det danske landshold har i de seneste år flere gange prøvet kræfter på grønsværen med enten det portugisiske nationalmandskab eller et af de store kendte fodboldhold fra Lissabon. Det har øget interessen for portugisisk fodbold generelt. Om den nogen sinde kommer på højde med interessen for spansk og engelsk fodbold må tiden vise – det afhænger jo nok i høj grad af de portugisiske holds succes i de store turneringer. Én ting er dog sikkert, og det er, at de i Lissabon elsker fodbold! Byen er hjemsted for to af Portugals “tre store” klubber, nemlig Benfica og Sporting CP (den tredje er FC Porto).
I Lissabon findes 2 af Portugals 3 store hold, nemlig Sporting Lisbon og SL Benfica, og de har, siden Sporting i 1907 vandt 2-1 over Benfica, været arvefjender. Sporting Lissabon hjemmestadion er det flotte Estádio José Alvalade, der blev indviet den 6. august 2003 og benyttet flittigt under EM i 2004. Det har plads til ca. 54.000 tilskuere. Benfica holder til på det moderne Estadio da Luz, som i 2003 afløste det gamle, som havde plads til over 120.000 tilskuere og dermed var et af verdens største stadions. Det nye har plads til omkring 66.000 tilskuere. Sæsonen løber fra september til midt juni og de fleste kampe spilles om søndagen. Billetter kan købes på stadion på kampdagen.
Gør som 200.000 andre og tilmeld dig vores nyhedsbrev, hvor du modtager rejseinspiration og gode råd.