'Romantikstrasse' fra Salzburg til Wien på cykel
11 dage Fra 8.788 kr.
Den billedskønne by, Saint Wolfgang ligger ud til Wolfgangsee i Salzburg provinsen. Byen byder på traditionel østrigsk arkitektur og fantastiske bindingsværkshuse. I hjertet af byen ligger Marktplatz, hvor der er rig mulighed for at købe kitsch og andre finurlige ting. Byen er opkaldt efter en helgen, der levede for 1.000 år siden. Det siges at helgen brugte de omkringliggende alper til at skjule sig for fjender. Byen er meget stolt af dens historie og navn og du kan tydeligt se det på de mange figurer og statuer, der er placeret rundt omkring i byen.
Saint Wolfgang har en unik placering mellem Schafberg og Wolfgangsee. Du kan tage et tur med jernbanen fra Saint Wolfgang til toppen af bjerget. Jernbanens røde togvogne har kørt med gæster siden 1893. Du kan tage den skønne, 6 kilometer lange tur op ad bjerget til bjergtindingen. Bjerget har en imponerende hældning på 26%, hvilket giver dig en helt unik udsigt over området.
Når du med toget når til bjergtindingen på det 1.700 meter høje bjerg, vil du blive mødt af en helt unik og formidabel udsigt over Salzkammergut, de omkringliggende alper og de smukke turkise søer. Det er en oplevelse du absolut ikke vil gå glip af.
Når du besøger St. Wolfgang og Schafbergbahn skal du også besøge den gemte perle Dittelbachwildnis. Dittelbachwildnis er en lille kløft med et smukt naturligt vandfald. For at finde frem til denne gemte skat skal du gå fra Schafbergbahn mod Hupfmühle. Turen tager 20 minutter og det anbefales at have et par gummisko eller vandrestøvler på når du begiver dig ud på din jagt på det eventyrlige brusende vandfald. Når du ankommer til Dittelbachwildnis kan du krydse åen med hjælp fra et opsat reb – vær opmærksom på at stenene i åen er glatte. På den anden side af åen venter der en skøn hule med to opsatte gynger. Her kan du sidde og slappe af og nyde tilværelsen med vandfaldets brusen i øret.