Bregenz - Den moderne handelsby

Middelalderen møder nutiden 

På østbredden af Europas tredje største sø, Bodensøen, ligger den inspirerende by Bregenz. Byen er kendt for det omkringliggende maleriske landskab, men Bregenz byder på meget mere end en betagende udsigt til alperne og Bodensøen. Bregenz har i over 2.000 år været en handelsby med stor betydning. Placeringen mellem Tyskland, Schweiz og Østrig har gjort Bodensøen til en effektiv handelskanal for store dele af Østrig.

Bregenz har gennem de sidste 30 år været igennem noget af en forandring. Mange europæiske arkitekter er gennem årene faldet pladask for Bregenz og de skønne omgivelser. Rundt omkring i byen kan du se de opførte arkitektoniske vidundere, der er bygget af både lokale og kendte arkitekter. Du kan kende forskel på de lokale og de internationale arkitekters værker ved at kigge på materialevalget. De fleste bygninger opført med naturlige elementer såsom træ, er tegnet af en lokal arkitekt. Byen er et sandt mekka for arkitekt interesseret.

I stærk kontrast til de moderne arkitekturtegnet bygninger, ligger de gamle bygninger, der kan dateres tilbage til middelalderen. Blandt de smukke middelalderbygninger ligger byens vartegn, St. Martin’s tårn. Tårnet er bygget mellem år 1599 og 1602 og har været brugt som udkigstårn ud over Bodensøen. Når du går en tur igennem byen eller langs havnemolen kan du fornemme den afslappede og lokale stemning der er i Bregenz.

Oplev opera under åben himmel

I sommermånederne er Bregenz vært for Bregenz festival. Her kan du ved søbredden kunne se og opleve forskellige operaer under åben himmel, på en flydende scene. Det er en unik kulturel oplevelse. En vigtig scene i James Bond filmen "Quantum of Solace" med Daniel Craig, blev optaget ved den åbne opera i Bregenz.

Når du bliver sulten, bliver du nødt til at smage en lækker og cremet omgang Käsknöpfle og en kold lokal øl. Fra centrum af byen kan du se op til toppen af Pfänder bjerget, som danner baggrund for bybilledet. Du kan tage svævebanen, Pfänderbahn, op til toppen af bjerget. Her kan du nyde den skønne udsigt over Bregenz og Bodensøen fra 1.000 meters højde.

Kort

Vis på kort