Nicoline - Odense

Nicoline - rejsespecialist

Jeg elsker at rejse! Det at møde lokale i øjenhøjde, opleve forskellige kulturer og smukke naturoplevelser – disse skaber sammen den perfekte rejseoplevelse for mig. Derfor er jeg også heldig at have et arbejde, hvor jeg kan bruge min rejseerfaring til at hjælpe andre med at få den perfekte rejse.

Jeg har rejst en masse og på mange forskellige måder, både som backpacker med rygsæk og med camper eller bil. Fælles er, at jeg nyder at opleve i mit eget tempo og have både tid og mulighed for at stoppe undervejs, hvis en oplevelse dukker op.

For når jeg rejser, er det med naturen i fokus, om det er vandring i nationalparker, snorkling ved eksotiske koralrev eller mellem de tektoniske plader, eller ekspeditioner på gletsjere - oplevelserne har været mange og meget forskellige, men heldigvis byder de fleste destinationer på noget for alle.

Jeg er altid i gang med at planlægge min egen næste rejse og jeg elsker, via mit arbejde, at kunne inspirere andre til at opleve vores fantastiske planet. Forhåbentlig får de lige så mange fede rejseoplevelser som jeg selv har haft.

 

Nogle af mine største oplevelser:

  • Snorkeling ved Silfra i Island – KOLDT, men de smukkeste farver under vandet
  • Bryce Canyon – Natur i SÆRKLASSE
  • Azorerne – FANTASTISK natur og lige rundt om hjørnet
  • Helihike på Franz Josef Gletsjeren i New Zealand – den VILDESTE oplevelse

 

Hvor arbejder jeg?
FDM Travel Odense

Kontakt