Bodø - Norlands hovedstad
Storbyen på kanten af havet
Bodø er med sine 50.000 indbyggere den største by og hovedstad i Nordland og er som ...
Lofoten er virkelig eksotisk på sin helt egen måde. Høje fjelde mod de smukkeste strande. De gamle fiskerbyer med store stilladser med klipfisk, og en befolkning som er formet af naturen de lever i- og med.
Fra 14.487 kr.
pr. person inkl. flybillet, ophold i dobbeltværelse 7 nætter, 8 dages bileje
Rejseperiode:
Vi anbefaler maj-september
Startdag:
Daglig
Varighed:
8 dage/7 nætter
Længde:
425 km samt samt 2+3 timer på færger
Klimapåvirkning:
1.923 kg CO2 samlet for 2 person eksklusiv færger - læs mere
Højdepunkter på turen:
Vi skræddersyr
Dette kør-selv-forslag kan tilpasses jeres egne ønsker. Vælg selv:
I dag rejser I fra Danmark til Bodø, som er hovedbyen i Nordland, hvor Lofoten ligger.
Ønsker at I at køre i egen bil fra Danmark til Bodø, skal I regne med 3-4 dage hver vej. Fra København er der ca. 1800 km til Bodø, uanset om I vælger at køre via Sveriges skove eller tager turen op over i Norge.
Med fly kan I nemt nå Bodø fra både Jylland og København via en mellemlanding i Oslo.
Overnatning i Bodø
Bodø er en moderne handelsby, med stort udvalg af spisesteder og kulturelle tilbud. Men der er også et stort udvalg af gode udflugtsmål en kort køretur udenfor byen.
En halv times kørsel øst for byen kan I opleve verdens største tidevandsstrøm Saltstraumen - et fantastisk skue. Husk at tjekke tidevandstabellen for den mest optimale oplevelse. I kan enten køre derud, eller vi kan arrangere en unik RIB Safari fra Bodø og ud til Saltstraumen (inkl. i udflugtspakken). En time nordover finder I den gamle, og godt bevarede handelsplads, Kjerringøy, som giver et unik indblik i livet og handelen Nordnorge i gamle dage.
Overnat i Bodø.
Dagens køretur tager jer fra "storbyen" Bodø til "Loftens hovedstad" Svolvær. Der er flere alternative veje til Lofoten, men vi anbefaler færgen fra Skutvik til Svolvær. Køreturen fra Bodø til Skutvik er på ca. 3,5 time og selve færgeoverfarten til Svolvær tager 2 timer. Vær dog opmærksom på, at der ikke kan reserveres plads på færge.
Overnatning i Svolvær.
I dag anbefaler bi en tur på havet, på en 3-timers luksus fisketur med traditionel fiskekutter fra Svolvær ud mellem til Lofotens mange småøer (inkl. i udflugtspakke). Dette kan også vælge at bruge dagen på vandretur i bjergene omkring Svolvær.
Overnatning i Svolvær.
Det er på tide at tage længere ud i Lofoten. Køretiden til Leknes er kun ca. 1 time, men der er en række interessante stop undervejs. Et besøg i Henningsvær er obligatorisk. I kommer også forbi Lofotr Vikingmuseum, som fortæller om områdets interessante historie.
Overnatning i Leknes.
Kør længere sydpå til skønne Nusfjord. Med udgangspunkt i Nusfjord er mulighederne mange. Tag på fiske- eller vandreture eller besøg en- eller flere af de ikoniske strande i området. Et par udvalgte strande er Hauklandstranda eller Rambergstranda. Kombiner strandturen med en vandretur til et af områdets fjelde, hvor I får en fantastisk udsigt over både strande, fjelde og havet. Sidst på dagen kan I så tage turen tilbage til Leknes.
Overnatning i Leknes.
Det er på tide at sige farvel til Lofoten. Fra Moskenes sejler der færger et par gange om dagen til Bodø. Turen tager 3 timer og det anbefales at I har bestilt plads på forhånd. Sæt af tid til at besøge fiskebyen Reine på vejen til færgen - byen er virkelig værd at opleve.
Overnatning i Bodø.
Dette forslag er baseret på at I flyver fra Bodø til enten København eller Jylland.
Vi har her udvalgt en række spændende udflugter til jer undervejs på turen, så I sikrer jer at få de gode oplevelser med hjem. Udflugtspakken inkluderer 2 ture, der er nøje udvalgt af vores rejsespecialister. Pakken købes hjemmefra.
Er du medlem af FDM får du 10% rabat på denne pris.
Fra 14.487 kr. pr. person
Prisen er en fra-pris og beregnet på den billigste rejseperiode i sæsonen og afhænger af pladssituationen. Afrejse fra København eller Billund. Overnatningerne er baseret på gode standardhoteller anbefalet af vores rejsespecialister.
Ønsker I anden hotelstandard undervejs, tilpasser vi gerne efter jeres ønsker.
Kontakt os for et skræddersyet tilbud i jeres rejseperiode.
Færger til/fra Lofoten har få afgange per dag, og er de eneste færger i Norge man kan bestille plads på. Dette anbefales også, specielt i højsæson. Bestil plads her.
Pris fra 2.134 kr. pr. person »
Som medlem af FDM får du følgende rabat på denne tur.
Er I ikke allerede medlem af FDM, hjælper vi gerne med det, så I ikke går glip af medlemsrabatterne.
Vi kan tilpasse kør-selv-forslaget efter jeres ønsker, så I selv er med til at skabe jeres personlige drømmerejse.
eg synes at Norge er et virkelig dejligt rejseland. Det er skønt at vi kan opleve en, så anderledes og smuk natur, så tæt på Danmark. Norge giver en helt speciel ro i kroppen, når man giver sig tid til at nyde freden. Om det er bjergene, fjordene eller de hyggelige byer, ja der er mange muligheder. Uanset om det er en kortere eller længere ferie, så står oplevelserne i kø.