Cape Cross Seal Reserve

Mød tusindvis af pelssæler på Namibias golde Skeleton Coast

Når du kører ad Namibias øde kystlinje, Skeleton Coast, venter et unikt og vildt stop - Cape Cross Seal Reserve. I det beskyttede naturområde bor en af verdens største kolonier af pelssæler – op mod 100.000 på én gang! De ligger og solbader og boltrer sig i Atlanterhavet og tager for sig af de store stimer af fiske.

Det er en helt særlig oplevelse at gå ud på udsigtsplatformene og betragte det myldrende liv, høre brølene og mærke den salte havluft blande sig med... ja, en ret karakteristisk lugt - men det er det hele værd!

På dit roadtrip-eventyr gennem Namibia kan du kombinere Cape Cross Seal Reserve med andre spændende stop. Kør fx mod syd mod Henties Bay eller videre sydpå til Swakopmund, hvor tysk kolonitidsarkitektur møder adrenalinfyldte aktiviteter som sandboarding og quadbiking (ATV) i ørkenen. Lidt længere inde i landet venter Spitzkoppe, også kaldet Namibias Matterhorn – et perfekt sted, hvor du kan beundrer solnedgangen mellem imponerende granitformationer.

Kort

Vis på kort