Afrikanske Panoramaer - Luksus Safari og Rovos Rail

16 dage med kør-selv på Panoramaruten, luksus safari i Kruger og Rovos Rail til Victoria Falls

Nyd en eksklusiv rejse gennem hjertet af det sydlige Afrika. Fra storbyliv i Johannesburg til det dramatisk bjerglandskab langs Panoramaruten, og videre til luksuriøs safari i Kruger, hvor vilde dyr og gyldne solnedgange udspiller sig. Eventyret fuldendes ombord på ikoniske Rovos Rail, Afrikas mest elegante tog, hvor du forkæles med gourmet, nostalgi og spektakulære udsigter, inden ankomst til Afrikas buldrende vidunder, Victoria Falls. En uforglemmelig kør-selv- og togrejse, hvor luksus, natur og eventyr går op i en højere enhed.

Turen er vores forslag til en kør-selv og eventyr, med en masse spændende oplevelser undervejs. Vi kan naturligvis tilpasse turen efter jeres ønsker og behov, så I får netop den skræddersyede tur, der passer til jer.

 

Fra 49.999 kr.
pr. person i dobbeltværelse inkl. flybillet med bagage og forplejning, 12 overnatninger på hoteller og lodges med måltider og safarioplevelser, 8 dages leje af stor SUV inkl. fri km. og forsikring, 4 dage med Rovos Rail med helpension, drikkevarer og safari, dækning af Pakkerejseloven og Rejsegarantifonden.

Rejseperiode:
Hele året

Varighed:
16 dage/15 nætter

Længde:
Ca. 650 km i bil

Klimapåvirkning:
7.695 kg CO2 samlet for 2 person - mere om grønnere kør-selv-ferier

Højdepunkter på turen:

  • Johannesburg & Pretoria
  • Mpumalanga højlandet
  • Panoramaruten
  • Safari i Kruger NP
  • Rovos Rail toget
  • Victoria Falls
     

Vi skræddersyer din kør-selv-ferie
- kontakt vores rejsespecialister:

Få et tilbud

 

 

Dagsprogram

Johannesburg, Mpumalanga højlandet og Dullstroom (260 km/3,5 timer) time)

Start dagen med at aftente jeres bil. I kører nu østpå over sletterne mod højlandet. Dagens mål er Dullstroom, en hyggelig landsby i Mpumalanga højlandet, og et område som tilbyder alt det der kendetegner et perfekt ferieområde. Smukke landskaber, en hyggelig befolkning og ikke mindst et hav af aktivitetsmuligheder, som fx ridning, fiskeri og vandring.

Dagens højdepunkter:

  • Udsigtspunkter
  • Mpumalanga højlandet
     

Overnatning: Dullstroom, 4+* The Highlander Country Hotel, inkl. morgenmad

Dullstroom

Nyd livet i disse skønne og landlige omgivelser. Slap af omkring hotellet eller deltag i nogle af de spændende aktiviteter i området. Prøv lykken med fiskeri, eller tag på en guidet ridetur i  de grønne bakker. Lej en cykel og nyd evt. en lokalbrygget øl på Anvil Ale Brewery og et efterfølgende besøg i Dimitrov´s kunstgalleri. Dullstroom har også et rehabilitet-center for rovfugle, som absolut er et besøg værd. 

Dagens højdepunkter:

  • Aktiviteter i området
  • Afslapning i grønne omgivelser
     

Overnatning: Dullstroom, 5* The Highlander Country Hotel, inkl. morgenmad

Dullstrom - Graskop (131 km/2 timer)

Dagens køretur er ikke så lang, så tag jer endelig tid til afstikkere og sightseeingstop. I bevæger jer nu ind i noget af det mest storslåede landskab i Sydafrika, med grønne bjerge, vandfald, udsigtspunkter og fabelagtige klippeformationer. Turen går gennem Lydenburg til Pilgrim´s Rest og videre til Graskop. Brug noget af eftermiddagen og også dagen i morgen på at opleve Blyde River Canyon Reserve, Graskop Lift og Three Rondavels.

Dagens højdepunkter:

  • Vandfald
  • Udsigtspunkter
  • Klippeformationer
     

Overnatning: Graskop, 4* Angels View Hotel inkl. morgenmad

Graskop og Panoramaruten

Hele dagen er afsat til at udforske området omkring Blyde River Canyon Reserve og steder som fx Bourke´s Potholes, Gods Window. Landsbyen Pilgrim´s Rest er en gammel og historisk guldmineby, med en placering ikke langt fra Kruger National Park.

Dagens højdepunkter:

  • Blyde River Canyon
  • Gods Window
  • Bourke´s Potholes
     

Overnatning: Graskop, 4* Angels View Hotel inkl. morgenmad

Graskop - Hazyview (38 km/0,5 time)

Start dagen stille og roligt. Nyd livet i Graskop. Idag venter en ganske kort køretur endnu en engang gennem fabelagtig og forunderligt landskab. I har masser af tid til stops ved udsigtspunkter. Turen går mod sydøst på mod landsbyen Hazyview.

Dagens højdepunkter:

  • Udsigtspunkter
     

Overnatning: Hazyview, 3+* Hippo Hollow Country Estate inkl. morgenmad

Hazyview og Sabie River

Nyd livet og naturen i og omkring Hazyview og Sabie floden.

Dagens højdepunkter:

  • Afslapning på hotellet
  • Vandreture
  • Aktivitet ved Sabie floden
     

Overnatning: Hazyview, 3+* Hippo Hollow Country Estate inkl. morgenmad

Hazyview - Kruger National Park (92 km/2,5 timer)

Efter nogle skønne dage ved Hazyview og Sabie floden, fortsætter I nu eventyret med kørsel østover mod Kruger National Park. På vejen krydser I endnu engang Sabie floden og kommer gennem flere små landsbyer, som Nkambeni og Mahushu, før I når Numbi Gate, som leder jer ind i selve Kruger. Fortsæt nu gennem nationalparken, og hold godt øje med dyrelivet allerede nu. Sørg for at vær fremme ved Lodgen midt på eftermiddagen.  Efter ankomst til Jock Safari Lodge kan I parkere bilen de næste par dage, hvor I skal opleve dyrelivet på nært hold.

Dagens højdepunkter:

  • Landsby besøg
  • På udkig efter dyr i Kruger
  • Game Drive
     

Overnatning: Sydlige Kruger National Park, 5* Jock Safari Lodge inkl. måltider, drikkevarer og Game Drives

Jock Safari Lodge, Oplevelser med dyr

Tidlig morgene er der afgang på Game Drive i solopgangen, nyd de kølige morgentimer i selskab med Sydafrikas vilde dyr. Dagens varme timer går med afslapning på lodgen, før I igen sidst på eftermiddagen drager ud på Game Drive på udkik efter store flere oplevelser med dyr, Eftermiddagens Game Drive afsluttes med en Sundowner drink, i solnedgangen før I returnerer til lodgen og middag.

Dagens højdepunkter:

  • Tidlig morgen Game Drive 
  • Afslapning på lodgen
  • Eftermiddags Game Drive med Sundowner
     

Overnatning: Sydlige Kruger National Park, 5* Jock Safari Lodge inkl. måltider, drikkevarer og Game Drives

Kruger National Park - Kruger lufthavn og Pretoria (110 km/ 2,5 timer + flyvning) )

Det er blevet tid til af forlade Jock og Kruger parken. I pakker bilen for en sidste tur og forlader Jock Safari Lodge og Kruger National Park via den sydlige Malelane Gate. Herefter fortsættes vestpå til Kruger Mpumanlanga  lufthavn, hvor I kan aflevere bilen, og gøre klar til den korte flyvning tilbage til Johannesburg. Vel ankommet til storbyen, bliver I afhentet i lufthavnen og kørt direkte til jeres hotel i Pretoria. Nyd resten af dagen og aftenen i Sydafrikas administrative hovedstad.

Overnatning: Pretoria, 4* Court Classique Suite Hotel inkl. middag og morgenmad

Pretoria og afgang med Rovos Rail

Efter en god morgenmad på hotellet er det blevet tid til at tage til Rovos Rail Station i det centrale Pretoria. Det smukke tog har har afgang fra Pretoria kl. 10 formiddag, og der er tid til at checke ind i Jeres kabine, før I kan møde de øvrige passagerer i loungevognen bagerst i toget. Frokosten serveres kl 13, mens toget langsomt bevæger sig gennem Warmbaths, der har fået sit navn fra de naturlige varme kilder i området, og derefter videre til Nylstroom, døbt af Voortrekkerne, som troede, at floden der løber nordpå, var Nilens udspring. Undervejs passerer I kanten af det majestætiske plateau, hvor Highveld dramatisk falder ned mod lavlandet. Eftermiddagsteen serveres i loungevognen og i observationsvognen, mens toget krydser Stenbukkens Vendekreds på vej nordpå. Om aftenen serveres en lækker middag i de elegante spisevogne, og senere krydser toget Limpopo-floden ved Beitbridge, porten til Zimbabwe. 

Højdepunkter:

  • Check  In til Rovos Rail 
  • Afgang fra Pretoria
  • Udsigt til skiftende landskaber
  • Livet ombord
     

Overnatning: Rovos Rail, Pullman kabine inkl. helpension og drikkevarer

Rovos Rail, nyd livet ombord

Dagen begynder i ro og mag med morgenmad i spisevognen frem til kl. 10. Mens landskabet glider forbi, bevæger toget sig gennem det karakteristiske baobab-land, hvor de ikoniske træer står som naturens egne skulpturer. Til frokost bydes der igen på kulinariske oplevelser i spisevognen, mens rejsen fortsætter mod Bulawayo, Zimbabwes næststørste by, og hovedstad i Matabeleland - Zimbabwes industrielle centrum med en rig historie og kulturarv.

Om eftermiddagen serveres te i lounge- og observationsvognene, hvor I kan nyde udsigten og stemningen, mens toget bevæger sig gennem det afrikanske landskab. Aftenen rundes af med en udsøgt middag i spisevognen, mens toget ruller videre mod Mpopoma.

Overnatning: Rovos Rail, Pullman kabine inkl. helpension og drikkevarer

Rovos Rail og Game Drive i Hwange National Park

Start dagen i ro og mag med en dejlig morgenmad serveret i togets elegante spisevogn og med udsigt til det sydafrikanske landskab, der stille glider forbi vinduerne.
Senere bevæger toget sig gennem et af verdens længste, lige jernbanestræk hele 114 kilometer mens I følger den østlige kant af den vilde og vidtstrakte Hwange Nationalpark.

Når toget holder ved det eksklusive safariområde, The Hide, venter dagens højdepunkt - en uforglemmelig game drive i hjertet af Hwange, hvor løver, elefanter, bøfler og giraffer lever frit i det åbne bushland. Undervejs vil I opleve den intense stilhed, den knitrende varme og det særlige sus, der følger med at være helt tæt på naturens største rovdyr i deres rette element.

Efter en dag fyldt med indtryk, stiger I ombord igen og nyder en veltillavet middag i spisevognen, mens toget stille ruller videre mod Thompsons Junction, under en den afrikansk nattehimmel.

Overnatning: Rovos Rail, Pullman kabine inkl. helpension og drikkevarer

Rovos Rail og Victoria Falls

Dagen starter med en sidste og tidlig morgenmad i spisevognen, hvor landskabet glider forbi og minderne fra rejsen får lov at bundfælde sig. Husk at have bagagen klar til afhentning i jeres kabine senest kl. 09.45 – og have jeres pas ved hånden. Herefter venter rejsens storslåede finale, ankomsten til uforlignelige Victoria Falls, et af verdens største naturvidundere, hvor Zambezi-floden kaster sig i dybet med et bulder, man aldrig glemmer. En majestætisk afslutning på en rejse fyldt med luksus, eventyr og Afrikas vilde skønhed.

Efter ankomst med toget, tager I til jeres hotel og de sidste dage i Afrika skal nydes omkring de store vandfald.

Overnatning: Victoria Falls,  3+* Nguni Lodge inkl. morgenmad

Victoria Falls og hjemrejse

Sidste dag på jeres Afrika eventyr er kommet, og I kan gøre klar til hjemturen med mange spændende indtryk og oplevelser i bagagen.

Kort

Vis på kort

Galleri

Priser

Fra 49.999 kr. pr. person 

Prisen inkluderer

  • Flybillet inkl. bagage og forplejning
  • Flybillet Kruger - Pretoria
  • 8 dages billeje, Stor SUV fx Toyota Fortuner inkl. forsikring, fri km og envejsleje 
  • 1 nat i Johannesburg, Hotel DAVINCI Nelson Medela Square inkl. morgenmad
  • 2 nætter i Dullstrom, The Highlander Luxury Country Hotel inkl. morgenmad
  • 2 nætter i Graskop, Angels View Hotel inkl. morgenmad
  • 2 nætter i Hazyview, Hippo Hollow Country Estate inkl. morgenmad
  • 2 nætter i Kruger National Park, Jock Safari Lodge inkl. helpension, drikkevarer og Game Drives
  • Privat transport fra Johannesburg lufthavn til hotel i Pretoria
  • 1 nat i Pretoria, Court Classique Suite Hotel inkl. middag og morgenmad
  • 3 nætter på Rovos Rail, Pullman kabine inkl. helpension, drikkevarer og Game Drive
  • 2 nætter ved Victoria Falls, Nguni Lodge inkl. morgenmad
  • Rejsetips og forslag til rejserute
  • Skræddersyet planlægning, rådgivning og sparring med egen rejsespecialist
  • Dækning af Pakkerejseloven og Rejsegarantifonden 
      

Prisen inkluderer ikke 

  • Rejse- og afbestillingsforsikring
  • Øvrige måltider
  • Visum
  • Entréer
  • Benzin, parkering, vej- og broafgifter

Overnatninger 

  • 1 nat Johannesburg
  • 2 nætter Dullstroom 
  • 2 nætter Graskop
  • 2 nætter Hazyview
  • 2 nætter Kruger NP
  • 1 nat Pretoria
  • 3 nætter Rovos Rail
  • 2 nætter Victoria Falls
     

Om prisen

Prisen er en fra-pris og beregnet på den billigste rejseperiode i sæsonen og afhænger af pladssituationen. Afrejse fra København eller Billund. Overnatningerne er baseret på gode førsteklasse- og luksushoteller anbefalet af vores rejsespecialister. Ønsker I anden standard undervejs, tilpasser vi gerne efter jeres ønsker. Kontakt os for et skræddersyet tilbud i jeres rejseperiode.

FDM-Medlemsrabatter

Som medlem af FDM får du følgende rabat på denne tur.

  • 10% på billejen


Er I ikke allerede medlem af FDM, hjælper vi gerne med det, så I ikke går glip af medlemsrabatterne.  

Skræddersyet planlægning

Vi kan tilpasse kør-selv-forslaget efter jeres ønsker, så I selv er med til at skabe jeres personlige drømmerejse.

 

 

 

 

 

Få et tilbud

Vi glæder os til at skabe din drømmerejse

  • Bestil trygt - Vi er ejet af Danmarks største forbrugerorganisation
  • Personlig rådgivning fra vores dedikerede rejsespecialister
  • 6 x vinder af Danmarks Bedste Ferierejsebureau

X

Gammel Havn 1
9000 Aalborg
Danmark

mail 70116011
X

Sønder Allé 6, 1. sal
8000 Aarhus
Danmark

mail 70116011
X

Firskovvej 32
2800 Kgs. Lyngby
Danmark

mail 70116011
X

Gl. Kongevej 19
1610 København V
Danmark

mail 70116011
X

Firskovvej 32
2800 Kongens Lyngby
Danmark

mail 70116011
X

Kongensgade 9, 1 etage
5000 Odense
Danmark

mail 70116011
X

Dæmningen 47
7100 Vejle
Danmark

mail 70116011