Garden Route med Safari og Glamping

14 dages kør-selv-forslag, Sydafrikas smukke kystlinje kombineret glamping, safari og vin

Tag på et vildt kør-selv-eventyr fra Port Elizabeth på Eastern Cape til charmerende Cape Town og oplev både den flotte sydafrikanske kystlinje, uberørte naturreservater og frodigt vinland. Oplev lokale farme med ophold i glamping telte, og så går turen ellers via den berømte Garden Route til St. Francis Bay og Knysnas laguner og gyldne strande, strudsefarmene og glamping i Oudtshoorn. De vilde oplevelser fås i Sanbona Wildlife Reserve og eventyret slutter af med vinruten til Franschhoek og hjertet af det sydafrikanske vinland Stellenbosch, inden I sætter kursen mod det ikoniske Taffelbjerg i Cape Town. Det er dømt eventyr fra start til slut.

Turen er vores forslag til en kør-selv-ferie, hvor der er masser af spændende oplevelser undervejs. Vi kan naturligvis tilpasse turen efter jeres ønsker og behov, så I får netop den skræddersyede tur, der passer til jer.

 

Fra 25.172 kr.
pr. person i dobbeltværelse inkl. flybillet med bagage og forplejning, ophold i dobbeltværelse og glamping telte i 13 nætter inkl. morgenmad og andre måltider, 12 dages billeje og Game Drives i Sambona Wildlife Reserve

Rejseperiode:   
Hele året   

Startdag:   
Daglig   

Varighed:   
14 dage/13 nætter   

Længde:   
Ca. 1.295 km 

Klimapåvirkning:   
6.118 kg CO2 samlet for 2 person - mere om grønnere kør-selv-ferier

Højdepunkter på turen:

  • Port Elizabeth
  • Glamping i Addo
  • St. Francis Bay
  • Knysna
  • Glamping i Oudtshoorn
  • Sanbona Wildlife Reserve
  • Stellenbosch
  • Cape Town 

     

Se udflugtspakke

Vi skræddersyr   
Dette kør-selv-forslag kan tilpasses jeres egne ønsker. Vælg selv:

  • type lejebil
  • rejserute
  • antal dage
  • hotelstandard

Få et tilbud »

 

 

Dagsprogram

Ankomst Sydafrika og Port Elizabeth

Godt ankommet i Sydafrika og Port Elizabeth, afhenter i lejebilen i lufthavnen og kan køre den korte vej ind til Port Elizabeth. Lad eventyret begynde.
Gå på opdagelse i Eastern Capes hovedby, kendt for sin store havn og smukke kystlinje. Byen har en rig kulturarv med en skøn blanding det oprindelige Khoisan folk, andre afrikanske folkeslag og Europa.

Dagens højdepunkter:

•    Fort Frederick fra 1799
•    Campanile Memorial, mindesmærke med udsigt over havnen
•    Byens mange strande

Overnatning: The Paxton Hotel inkl. morgenmad

Port Elizabeth - Addo (103 km / 1,5 time)

Dagens køretur er ikke lang, men til gengæld meget smuk. I kører nu ud af byen og gennem områder som veksler mellem landbrugsjord og savanne, med udsigtspunkter over havet. Dagens mål er Addo, som blandt andet er kendt for Addo Elephant National Park. De næste par nætter skal i tilbringe i midten af skøn natur indlogeret i faste telte placeret med smuk udsigt ved foden af Zuurberg bjergene. Det kan være en god ide, at handle ind før i forlader Port Elizabeth, da Campen indbyder til grillmad og bålhygge.

Dagens højdepunkter:

•    Udsigtspunkter og natur
•    Hygge i Campen

Overnatning: Addo AfriCamp, Eastern Cape - Boutique Glamping telt.

Addo

Landsbyen Addo er et charmerende centrum for oplevelser i området smukke natur. Med en placering ved foden af Zuurberg bjergene, finder I her en række smukke udsigtspunkter, vandrestier og andre muligheder for aktiviteter i naturen. I kan også bare vælge at slappe af på jeres terrasse og nyde udsigten med en kølig drink.

Dagens højdepunkter:

•    Naturbaserede aktiviteter

Overnatning: Addo AfriCamp, Eastern Cape - Boutique Glamping telt.

Addo - St. Francis Bay (175 km/2,5 timer)

Endnu en morgen i den smukke natur venter. Nyd morgenmad på terrassen, før I forlader Campen og starter turen mod sydvest og kystlinjen ind på Garden Route. I kører via N2 og ned til Cape Francis ud mod Jeffreys bugten. Dagens mål er den hyggelige kystby St. Francis Bay med en afslappende atmosfære, og kendt for sine brede sandstrande med mulighed for surfing, bådture mulighed for at se pingviner, delfiner og hvaler.

Dagens højdepunkter:

•    Udsigtspunkter
•    Oplevelser med vand
•    God mad og drikke

Overnatning: Sandals Guesthouse inkl. morgenmad.

St. Francis Bay - Knysna (194 km / 2,5 timer)

Idag forsætter I den flotte tur Garden Route mod vest langs kystlinjen. I kører via N2 gennem Tsitsikama og Plettenburg Bay. Brug noget tid i Tsitsikama National Park, hvor det store udbud af naturbaserede aktiviteter tilbyder noget for alle. Vandreture, Zipline, kajakture på Storms River og oplevelser med dyr, er bare nogle af disse. Dagens mål er Knysna, et naturligt paradis af grønne skovområder krydret med søer og gyldne strande. Knysna ligger smukt ved en billedskøn lagune, en maritim nationalpark.  

Dagens højdepunkter:

•    Tsitsikama National Park
•    Plettenburg Bay

Overnatning: Hide Away Guest House inkl. morgenmad.

Knysna

Dagen er til afslapning i de skønne omgivelser omkring Knysna og lagunen. her er utallige muligheder for oplevelser både på land og til vands. Tag en tur ind i Featherbed Nature Reserve med mulighed for aktive oplevelser med vandring og sejlads. Nyd livet med sejlads på lagunen, eller hyggelig shopping omkring Knysna Waterfront.

Dagens højdepunkter:

•   Knysna´s lagune
•   Featherbed Nature Reserve
•   Waterfront shopping og spisning

Overnatning: Hide Away Guest House inkl. morgenmad.

Knysna - Oudtshoorn (125 km/2 timer)

I fortsætter nu oplevelserne langs kysten via Swartviel og Victoria Bay til byen George. Herfra går turen nu ind i landet igennem Witfontein Nature Reserve. Dagen mål er Oudtshoorn, som ligger på kanten af Garden Route mellem Outeniqua- og Swartberg bjergpassene samt langs Route 62 også kaldet vinruten. Stedet er berømt for sine mange strudsefarme. De næste par dage er jeres base endnu engang et glampingtelt flot anlagt på en aktiv strudsefarm, med udsigt til Swartberg bjergene. Sørg evt. for at handle til nogle hyggelige dage og aftener på terrassen. 

Dagens højdepunkter:

•    Farmstay Glamping
•    Bjergkørsel

Overnatning: Africamps Klein Karoo, Boutique Glamping telt.

Oudtshoorn

Dagen er afsat til eventyr i det fascinerende Klein Karoo landskab. Teltene ligger på Piet Schoemans farm, som er hjem for ca. 20.000 strudse. Derudover er området hjem for både Springbok, Waterbuk og Nyaler. Området er også kendte for de berømte, Cango Caves, et imponerende hulekompleks med fabelagtige kalkstensformationer og både Stalagmitter og Stalakitter, formet gennem millioner af år.

Dagens højdepunkter:

•    Camp liv
•    Oplevelser på strudsefarmen
•    Cango Cave

Overnatning: Africamps Klein Karoo, Boutique Glamping telt.

Oudtshoorn - Sanbona Wildlife Reserve 202 km/2,5 timer)

Vi anbefaler en tidlig start idag. Jeres eventyr fortsætter idag ind i det frodige lavland mellem Swartberg bjergene og Rooiberg bjergene. I kommer gennem hyggelige landsbyer som, Calitzdorf og Ladysmith, før i begynder turen sydpå mod et område af Western Cape, som tilbyder et af de mest varierede landskab, flora og fauna i hele landet. Dagens mål, Sanbona Wildlife Reserve, nås ved ankomst til Sanbone Welcome Lounge hvor I stiller bilen, og bliver afhentet af stedet shuttle, i tide til eftermiddagen Game Drive.  

Dagens højdepunkter:

•    Kørsel gennem Swartberg og Rooiberg
•    Landby idyler
•    Game Drive, oplevelser med dyr

Overnatning: Tilney Manor, Sanbona Wildlife Reserve, inkl. helpension og Game Drives

Sanbona Wildlife Reserve

Nyd eventyret, naturen og ikke mindst dyrelivet i Sanbona Wildlife Reserve. Sanbona spreder sig over 620 km2 og er dermed et af Sydafrikas største privatejede naturområder.
Brug dagen på Game Drive, guidede natur vandringer og de skønne omgivelser omkring jeres lodge.

Dagens højdepunkter:

•    Oplevelser med dyr, Gam Drive og naturvandringer

Overnatning: Tilney Manor, Sanbona Wildlife Reserve, inkl. helpension og Game Drives

Sanbona - Franschhoek - Stellenbosch (235 km/3,5 timer)

Efter morgenmad bliver i kørt tilbage til Welcome Lounge, herfra kan I nu fortsætte via R60 længere ind i Western Cape. Dagen mål Sydafrikas vinmekka Stellenbosch, men inden I når så langt, anbefaler vi at I tager turen gennem  Villiersdorf, Theewaters Nature Reserve  og ned til den smukt anlagte vinby, Franschhoek. Besøg nogle af de lokale vinproducenter, gå en tur må markedet og nyd den god atmosfære i hjertet af det Sydafrikanske vinland. Sidst på dagen ankommer I til Stellenbosch, med muligheder besøg ved små og store producenter af både vin, ost, oliven og andre lækre sager. 

Dagens højdepunkter:

•   Bergpas
•   Franschhoek og vinlandet
•   Stellenbosch vinproduktion

Overnatning: 107 Dorpstraat Boutique Hotel Stellenbosch, inkl. morgenmad.

Stellenbosch - Cape Town (53 km / 1,5 time)

Nyd en stille og rolig morgen, måske tilsat besøg på nogle af de mange vingårde i området, dagens køretur er ganske kort, så der er masser af tid til afslapning og forkælelse.  Opad dagen  vender I næsen mod Cape Town, juvelen i Western Cape for foden af Table Mountain.

Overnatning: The Greenhouse Boutique Hotel.

Cape Town og hjemrejse

Eventyret er slut for denne gang, hvis I da eller ikke vil forlænge opholdet i fx det nordlige af landet med Kruger National Park eller måske lidt afslapning på Mauritius på vejen hjem.

Udflugtspakke

Vi har her udvalgt en række spændende udflugter til jer undervejs på turen, så I sikrer jer at få de gode oplevelser med hjem. Udflugtspakken inkluderer 3 ture, der er nøje udvalgt af vores rejsespecialister. Pakken købes hjemmefra. 

  • Addo: Addo River Safari, guidet tur i kano
  • Knysna: Knysna Sunset Cruise med let middag
  • Cape Town: Guidet byvandring i Lanka Township

    Pris for udflugtspakken: Fra 1.174 kr. pr. person

Kort

Vis på kort

Galleri

Priser

Fra 25.172 kr. pr. person

Prisen inkluderer

  • Flybillet inkl. bagage og forplejning
  • 13 overnatninger i gode hoteller, Glamping telte og Wildlife Reserve
  • Morgenmad på flere hoteller (se dagsprogram)
  • Helpension og Game Drives i Sanbona Wildlife Reserve
  • 12 dages billeje, lille SUV fx VW T-Cross inkl. forsikring og fri km
  • Rejsetip og forslag til rejserute
  • Rejsetips og forslag til rejserute
  • Skræddersyet planlægning, rådgivning og sparring med egen rejsespecialist
  • Dækning af Pakkerejseloven og Rejsegarantifonden

Prisen INKLUDERER IKKE

  • Rejse- og afbestillingsforsikring
  • Øvrige måltider
  • Visum
  • Udflugtspakke - se dagsprogram
  • Entréer
  • Benzin, parkering, vej- og broafgifter
  • Envejsgebyr på billejen

 

Overnatninger 

  • 1 nat Port Elizabeth
  • 2 nætter Addo
  • 1 nat St. Francis Bay
  • 2 nætter Knysna
  • 2 nætter Oudtshoorn
  • 2 nætter Sanbona Reserve
  • 1 nat Stellenbosch
  • 2 Cape Town
     

Om prisen

Prisen er en fra-pris og beregnet på den billigste rejseperiode i sæsonen og afhænger af pladssituationen. Afrejse fra København eller Billund. Overnatningerne er baseret på gode standardhoteller anbefalet af vores rejsespecialister. Ønsker I anden standard undervejs, tilpasser vi gerne efter jeres ønsker. Kontakt os for et skræddersyet tilbud i jeres rejseperiode.

 

Udflugtspakke - tilkøb

  • Addo: Addo River Safari, guidet tur i kano
  • Knysna: Knysna Sunset Cruise med let middag
  • Cape Town: Guidet byvandring i Lanka Township
     

Pris fra 1.174 kr. pr. person
 

FDM-Medlemsrabatter

Som medlem af FDM får du følgende rabat på denne tur.

  • 10% på billejen


Er I ikke allerede medlem af FDM, hjælper vi gerne med det, så I ikke går glip af medlemsrabatterne.  

Skræddersyet planlægning

Vi kan tilpasse kør-selv-forslaget efter jeres ønsker, så I selv er med til at skabe jeres personlige drømmerejse.

Få et tilbud

Vi glæder os til at skabe din drømmerejse

  • Bestil trygt - Vi er ejet af Danmarks største forbrugerorganisation
  • Personlig rådgivning fra vores dedikerede rejsespecialister
  • 6 x vinder af Danmarks Bedste Ferierejsebureau

X

Gammel Havn 1
9000 Aalborg
Danmark

mail 70116011
X

Sønder Allé 6, 1. sal
8000 Aarhus
Danmark

mail 70116011
X

Firskovvej 32
2800 Kgs. Lyngby
Danmark

mail 70116011
X

Gl. Kongevej 19
1610 København V
Danmark

mail 70116011
X

Firskovvej 32
2800 Kongens Lyngby
Danmark

mail 70116011
X

Kongensgade 9, 1 etage
5000 Odense
Danmark

mail 70116011
X

Dæmningen 47
7100 Vejle
Danmark

mail 70116011