Den klassiske Ontario-tur i autocamper
11 dage
Hvis dit roadtrip gennem Minnesota har bragt dig til Minneapolis, så gør dig selv en tjeneste og sæt kurs mod Bryant-Lake Bowl (BLB) i det livlige Uptown-kvarter. Denne lille perle er en herlig kombination af en bowlingbane, restaurant, bar og et lille teater med plads til 90 personer – alt samlet i én hyggelig atmosfære, der oser af nostalgi og charme. Bowlingcenteret er perfekt at besøge uanset om du rejser alene, med hele familien eller gode venner.
Bryant-Lake Bowl blev oprindeligt bygget som et Ford-værksted i 1926 og senere omdannet til en bowlingbane i 1936. I 1993 fik stedet nyt liv, da det gamle spillerum blev omdannet til et teater, hvor både lokale og besøgende kan nyde alt fra liveoptrædener til klassisk bowling.
I 2021 gik BLB pludselig viralt med en kort dronevideo kaldet "Right Up Our Alley", der fik over 5 millioner likes på Twitter og 2 millioner på YouTube.
Bryant-Lake Bowl ligger på 810 W Lake St i Uptown Minneapolis og har åbent alle dage. Efter dit besøg kan du slentre rundt i Uptown-området, hvor der er masser af charmerende butikker og restauranter. Er du interesseret i sport bør du besøge U.S. Bank Stadium og Target Field, der er hjemmebane for Minnesota Vikings (Amerikansk fodbold) og Minnesota Twins (Baseball). Leder du efter et grønt åndehul, er Minnehaha Regional Park et oplagt valg – her er vandrestier og det det smukke Minnehaha-vandfald.
Gør som 200.000 andre og tilmeld dig vores nyhedsbrev, hvor du modtager rejseinspiration og gode råd.