Ruthven Barracks - en engelsk garnison i det skotske højland

En militær forlægning

Ruthven Barracks er en af de militære forlægninger, der blev bygget i Skotland efter Jacobiter opstanden i 1715. Fortet lå strategisk godt og dominerende i Spreydalen på ruten mod nord fra Edinburgh til Inverness, og fra sin bakketop kan de omliggende landskab kontrolleres.

Ruthven Barracks udstråler ved sin stringente opbygning, at der her er tale om en militær forlægning, der adskiller sig fra de omliggende gamle skotske forter, der bærer præg af århundreders ud-, om og tilbygninger der altid er ved en bopæl for en skotsk klanleder. Militærforlægningen havde plads til 120 mand og i staldene, der blev bygget under general Wade var der plads til 30 heste, så der var ressourcer til at beskytte transporterne på de skotske ”military roads", hvoraf en løb lige forbi Ruthven Barracks.

Ruthven Barracks i ilden

Kun to gang i sin levetid kom det til kamp om og ved Ruthven Barracks. Den første gang var under jacobitternes opstand i 1745, hvor 300 skotter uden held belejrede fortifikationen, men det gik bedre året efter, hvor jacobitterne medbragte en kanon. 

Efter slaget ved Culloden samledes de besejrede skotter ved Ruthven Barracks inden den nedslående besked fra Bonnie Prince Charlie kom om at hver man skulle søge sin egen sikkerhed.

Herefter kom Ruthven Barracks igen under engelsk kontrol og blev fremover fortsat anvendt ti at kontrollere klanerne og Skotland.

Inspiration

x

x

x

Kort

Vis på kort