Det bedste af Midtengland og Wales
9 dage Fra 10.862 kr.
Great Western Railway (GWR) var et blandt flere private engelske jernbaneselskaber, der blev grundlagt i løbet af 1800-tallet og tilsammen lagde et fintmasket net af jernbanelinjer, der bandt alle dele af landet sammen. Udgangspunktet var den industrielle revolution og her sikrede jernbanerne transporten af råstoffer og forarbejdede produkter til og fra de engelske fabrikker.
GWR blev grundlagt af interessenter fra Bristol med det mål, at sikre havnen her i konkurrencen med havnen i Liverpool, og her var en videre og hurtig transport til London afgørende. GWR blev grundlagt i 1833 og i 1841 kørte det førte tog mellem Bristol og London. Strategien bag GWR var en høj standard og hurtige forbindelser på de lange distancer, hvor Flying Dutchman, Cornish Riviera Express og Cheltenham Spa Express er kendte eksempler. GWR blev en betydende faktor med færgeruter til Irland, egne dokanlæg, hoteller og busruter. Men GWR fik en ende i 1947 med nationaliseringen af de engelske toglinjer og i stedet blev Western Region of British Railways.
Great Western Railway åbnede I 1943 Swindon Railway Works som det centrale værksted for produktion og vedligehold af selskabets lokomotiver. Med over 12.000 ansatte var det den centrale virksomhed i Swindon, hvorfra der på højdepunktet kunne køre tre kromgrønne lokomotiver ud hver uge. Produktionen lukkede i 1986, hvorefter denne centrale plads i Swindon kunne benyttes til andre formål, men heldigvis kunne STEAM – Museum of the Great Western Railway – åbne midt i denne jernbanetekniske arv.
På STEAM kan du opleve historien om de mænd og kvinder, der byggede, drev og rejste på Great Western Railway. En af personerne er ingeniøren Isambard Kingdom Brunels, som var hovedpersonen bag, at Great Western Railway blev betragtet som det mest avancerede jernbaneselskab i verden. Brunel stod bag et utal af jernbanelinjer og broer, som fx Clifton Suspension Bridge i Bristol og ud over denne historie kan du som et kuriosum også se hans spadserestok udstillet på STEAM.
STEAM ligger side om side med Designeroutlettet i Swindon, der også holder til i områdets gamle bygninger.
Gør som 200.000 andre og tilmeld dig vores nyhedsbrev, hvor du modtager rejseinspiration og gode råd.