Rob Roys grav i Balquhidder

"MacGregor despite them"

Rob Roy er en af de berømte skikkelser i den skotske historie og i kampen mod England, og hans historie er udødeliggjort i romanen Rob Roy af Sir Walter Scott og Liam Neeson i filmen om hans liv og levned. Rob Roy blev født i 1671 som del af den forbudte MacGregor klan og ernærede sig, efter giftermålet med sin kusine Mary Helen MacGregor, som kvæghandler med base på markedet i Crieff. Hvis ikke Rob Roy havde lånt en sum penge af hertugen af Montrose til at købe kvæg – penge der efterfølgende blev stjålet fra Rob Roy – havde vi nok ikke kendt ham i dag, men en efterfølgende fallit gjorde eftersøgt af englænderne.

Med Rob Roys deltagelse i jakobiternes opstand i 1715 blev dømt fredløs med en pris for hans tilfangetagelse, og i tiden herefter bosatte han sig tæt på sin allierede hertugen af Argylls base i Inveraray. Herfra tog han igen del i den jakobittiske opstand i 1719, der sluttede ved nederlaget ved Glen Shiel, og hvis det ikke havde været for Daniel Defoe’s historie ”Highland Rogue” fra 1723, havde Rob Roy sandsynligvis endt sit liv som fredløs. Defoe’s medførte et folkeligt krav om en benådning, der kom fra den engelske konge i 1726, og herfra kunne Rob Roy leve sin sidste tid som skotsk folkehelt indtil sin død i 1734.

I dag kan du finde et sidste minde om Rob Roy MacGregor på den idylliske kirkegård ved byen Balquhidder, jhvor han er begravet sammen med sin hustru Mary og sønnerne Coll og Robert. På gravstenen står ”MacGregor despite them”, som en sidste trodsig hilsen til englænderne, der forbød klanen.

Inspiration

x

x

x

x

 


"PÅ vejen mod Neist Point kommer du forbi byen Colbost. Her ligger en lille hytte med tre skorstene, der gemmer på den berømte restaurant The Three Chimneys. Hvis du vil forkæle dig selv, så skal du stoppe der og få en gourmetoplevelse i særklasse"

- Ditte, rejsespecialist i Lyngby


 

Kort

Vis på kort