Gibb River Road med firehjulstrækker

20 dages kør-selv-forslag, Kakadu, Katherine, Kimberley og Gibb River Road med firehjulstrækker

Udlev eventyret med firehjulstrækker i det nordvestlige Australien. Oplev Darwin, Kakadu National Park og Katherine Gorge, nyd de røde bjerge, store vidder og smukke kløfter i Kimberleys og prøv kræfter med navnkundige Gibb River Road på vej mod Det Indiske Ocean og Broome.

Vi kan naturligvis tilpasse kør-selv-forslaget efter jeres ønsker, så I får skræddersyet jeres personlige drømmerejse i Australien.

Fra 47.131 kr.
pr. person inkl. flybillet, ophold i dobbeltværelse på hotel og i telt og. 17 dages 4WD billeje

Rejseperiode:
Kun april - september

Startdag:
Daglig

Varighed:
20 dage/19 nætter

Længde: 
2.634 km

Klimapåvirkning:
12.081 kg CO2 samlet for 2 personer - mere om grønnere kør-selv-ferier 

Højdepunkter på turen:

  • Darwin
  • Kakadu National Park
  • Nitmiluk Gorge
  • Purnululu National Park
  • Gibb River Road
  • Kimberleys
  • Broome

Se udflugtspakke

Vi skræddersyr   
Dette kør-selv-forslag kan tilpasses jeres egne ønsker. Vælg selv:

  • type lejebil
  • rejserute
  • antal dage
  • hotelstandard

Få et tilbud »

 

 

Dagsprogram

Ankomst Darwin

Velkommen til toppen af Australien, og hovedstaden i Northern Territory. Efter ankomst til hotellet, er det tid til at gå på opdagelse i denne tilbagelænede lille storby, som tydeligt bærer præg af den afslappede Outback livsstil, men hvor I samtidig tydeligt vil få fornemmelse af eventyr i luften. Gå på opdagelse i det lille centrum omkring Smith Street Mall eller en tur i det grønne område, The Esplanade, som giver et flot gik til Darwin havn. Vi kan også varmt anbefale at slutte dagen med en tur i biografen, i den lokale Deck Chair Cinema, filmforevisning under åben himmel. 

Dagens højdepunkter:

  • Smith Street Mall
  • Darwin Esplanade
  • Deck Chair Cinema
     

Overnatning i Darwin

Oplevelser i og omkring Darwin

Dagen er til afslapning og udforskning af Darwin. Vi anbefaler en tidlig morgentur på vandet ud for Darwin. Med afgang før solopgang fra Darwin havn sejler I ud i bugten på guidet Jetskitur, og følger kysten på et ofte helt stille hav. Nyd solopgangen og de fantastiske varme farver mens I drikker morgen te- eller kaffe serveret direkte på vandet (inkl. i udflugtspakken). Efter endt eventyr på vandet, kan I nyde morgenmad på Dock One Bar og efterfølgende besøge, Flying Doctors længere ud på Stokes Wharf. Resten af dagen kan I udforske Darwin. Mangler I udstyr til de kommende dage i Outbacken, så gå en tur i The NT General Store, her findes alt til outdoor livet. Er I i byen en torsdag eller søndag, er markedet på Mindil Beach også et must.

Dagens højdepunkter:

  • Stokes Wharf
  • Darwin Waterfront
  • Aboriginer kunstgallerier
  • Mindil Market (torsdage og søndage)
     

Overnatning i Darwin   

Darwin - Kakadu National Park (255 km/3 timer)

Her til morgen henter I jeres 4WD og kan stille og roligt gøre klar til de næste mange dages spændende eventyr. Når I er klar går turen østpå mod Kakadu National Park, en af landets største nationalpark, og centrum for unikt fugle- og dyreliv, fabelagtig natur og ikke mindst muligheden for at se de mange eventyrlige aboriginer klippemalerier.
Før i vender bilen mod Kakadu kan vi anbefale et stop ved Fog Dam, et smukt vådområde med god udsigtspunkter og ikke mindst en sejlads i Coroboree Billabong ved MAry River Wetland (Inkl. i udflugtspakken). Dagens mål er den lille by, Jabiru i Kakadu.

Dagens højdepunkter:

  • Fog Dam
  • Corroboree Billabong
  • Mary River Wetland
     

Overnatning i Jabiru, Kakadu National Park   

Kakadu National Park

Dagen er til store naturoplevelser. Tag bilen rundt til nogle af de unikke steder i Kakadu og omrking East Aligator River. Et must er besøget ved Ubirr, et klippe området tæt på grænsen til Arnhemland, et område kendt for sine smukke Aboriginer klippemalerier. Nyd de unikke kunstværker og udsigten fra Ubirr udover det endeløse landskab. I samme område finder I Cahills Crossing, en passage over East Alligator River til netop Arnhemland. Området byder på fantastisk vandreture omkring vådområder og klippefyldt terræn.

Dagens højdepunkter:

  • Ubirr, klippe og aboriginerkunst  
  • Cahills Crossing
  • Naturvandringer
     

Overnatning i Jabiru, Kakadu National Park   

Kakadu National Park - Katherine, Northern Territory (305 km/3.5 timer)

Idag anbefaler vi en tidlig start. Start køreturen sydpå før solopgang, og lav første stop allerede ved Cooinda og det berømte vådområde Yellow Water. Vi kan på det varmeste anbefale en solopgangssejlads på Yellow Water. Nyd den smukke natur, det mangfoldige fugleliv og området mange saltvandskrokodiller. Fortsæt nu sydpå gennem Kakadu, og tag evt. afstikkere ind til nogle af de smukke vandfald på vejen. Vel ude af Kakadu bør i stoppe i landsbyen Pine Creek og  bl.a. besøge Lazy Lizard Roadhouse. Få km før Katherine anbefaler vi også et besøg ved Edith Falls.

Dagens højdepunkter:

  • Yellow Waters 
  • Pine Creek
  • Edith Falls
     

Overnatning i Katherine.  

Katherine og Nitmiluk Gorge

Dagen bør bruges på at udforske Nitmiluk National Park. Nationalparken byder på nogle fantastiske vandreture og udsigtspunkt, men er ubetinget mest kendt for Nitmiluk Gorge også kendt som Katherine Gorge. Med udgangspunkt fra Visitors centret er der rig mulighed for at opleve nogle af de ialt 13 imponerende slugte, som forbundet med hinanden dominerer hele nationalparken. Slugterne kan opleves på mange forskellige måder, tag turen stille og roligt i en guidet sejltur, eller nyd de det fascinerende område i en kajak. Det er også muligt at se det hele fra oven, med en helikoptertur over området. Fælles for alle ture er, at de er meget populære og bør forudbestilles. 

Dagens højdepunkter:

  • Nitmiluk National Park 
  • Nitmiluk Gorge
     

Overnatning i Katherine. 

Katherine - Kununurra, Western Australia (514 km/5,5 timer)

Idag fortsætter I turen mod sydvest, med en ganske lang køretur mod grænsen til Western Australia. Victoria Highway fører jer til Timber Creek, et godt frokost stop og mulighed for at få strukket benene. Ud på eftermiddagen krydser I grænsen til landets største stat, Western Australia, og har I tid anbefaler vi et stop ved Lake Argyle, landets største ferskvandssø, før ankomst til dagens mål Kununurra i East Kimberleys.

Overnatning i Kununurra.

Kununnurra og Lake Argyle, Western Australia

Brug dagen på at udforske Kununurra og Lake Argyle. Start evt. dagen på byens store Visitors Centre, som giver rigtig god information om byen men også om de næste dages oplevelser.

Dagens højdepunkter:

  • Kununurra
  • Lake Argyle 

 

Overnatning: Kununurra.

Kununurra - Purnululu National Park, Western Australia (315 km/4,5 timer)

I dag går turen sydpå ud på de store åbne vidder i Western Australia. I kører via Warnum på Great Northern Highway. Ved Spring Creek drejer I fra den store vej og ind på The Spring Creek Track, som fører til Purnululu National Park. Sporet kan være en udfordrende køretur, og det er tid til at få glæde firehjulstrækket. Vejen, eller måske rettere sporet er hullet og der er adskillige vandhuller som skal passeres. Turen ind bliver belønnet med det helt unikke og utrolige landskab i Purnululu National Park også kendt som The Bungles eller Bungle Bungle.

Dagens højdepunkter:

  • Purnululu National Park 
     

Overnatning: Bungle Bungle Wilderness Lodge - telte.

Purnululu National Park

Brug dagen til oplevelser i Purnululu National Park, og oplev de fascinerende orange klippeformationer på nært hold. Hele området er i The Bungle Bungle Range med sine bikube formede klipper er næsten 100 gange større end Uluru, Ayers Rock, I det centrale Australien.  Det er også muligt fra den lille lokale, Bellburn lufthavn, at få det store overblik på en helikoptertur over nationalparken.

Dagens højdepunkter:

  • Cathedral Gorge
  • The Domes
  •  Echidna Chasm
     

Overnatning: Bungle Bungle Wilderness Lodge - telte.

Purnululu National Park - Gibb River Road og El Questro Station, Western Australia (328 km/5 timer)

I dag forlader I The Bungles og turen tager jer tilbage af Spring River Road og retur nordpå af Great Northern Highway, til I når vejkrydset ved Victoria Highway. Her tager nu vejen mod vest, som leder jeg mod den ikoniske Gibb River Road. Første del af The Gibb er asfalteret, men frygt ikke I skal nok få lov at køre på 4wd track og gennem vandløb før I når frem til ELQ eller El Questro.

Dagens højdepunkter:

  • Gibb River Road
  • El Questro
     

     

Overnatning i El Questro Emma Gorge - Telt.

East Kimberleys og El Questro Wilderness Park

Brug dagen på at udforske East Kimberley og El Questro området. Her er utallige vandreture ind i dalene, med et fantastiske fugle- og dyreliv, udsigt til vandfald og badning i krystalklare vandhuller. Tag bilen og udforsk nogle af de små hjulspor, som leder til vådområder og skove. Med udgangspunkt fra The Station er der også mulighed for guidede ture med både ridning, vandring og helikopterture.

Dagens højdepunkter:

  • East Kimberley
  • El Questro Wilderness Park 
     

Overnatning i El Questro Emma Gorge - Telt.

El Questro Station - Mt. Elizabeth Station, Western Australia (322 km/6 timer)

I dag rammer I for alvor den berømte, Gibb River Road, vi anbefaler at I tager det stille og rolig og tager en del stop undervejs på denne udfordrende vej. Pas på farten, hullerne og diverse vandhuller og floder.  I kører gennem Pentecost River og turen tager jer nu via Home Valley og igennem Gibb River og Hann River. ca. halvvejs til dagens mål kvægstationen, Mt. Elisabeth Station, passerer I Ellenbrae Station, et perfekt stop for at få strakt benene og ryggen, og så er stedet i øvrigt verdensberømt for deres hjemmelavede Scones. Sidst på dagen er i fremme ved Elizabeth Station, en Outback kvægfarm 30 km fra Gibb River Road.

Dagens højdepunkter:

  • Pentecost River 
  • Home Valley Station
  • Ellenbrae Station
  • Gibb River Road


Overnatning Mt. Elizabeth Station.

Mt Elizabeth Station

I er nu stort set midt i Kimberley området, halvvejs mellem byerne Kununurra og Derby. Brug dagen på afslapning og nyd den fascinerende natur i dette øde Kimberley område.
Mt. Elisabeth Station er aktiv kvægfarm på over 2.000 km2. 

Dagens højdepunkter:

  • Wunnamurra Gorge
  • Warla Gorge
  • Ægte gæstfrihed
     

Overnatning Mt. Elizabeth Station.

Mt. Elizabeth Station - Bell Gorge Wilderness Lodge, Western Australia (145 km/2,5 timer) (155 km)

Endnu en dag på " The Gibb" tager jer videre vestpå. Vi anbefaler at I gør stop ved Galvans- eller Barnet Gorge, og nyder udsigten. I skal køre via Saddlers Creek Crossing, hvor igennem der er adgang til dagens mål, Bell Gorge Wilderness Lodge.

Overnatning Bell Gorge Wilderness Lodge - telt.

Bell Gorge (Dalmanyi)

Brug dagen i Kimberleys øde og smukke natur. Solblegede klipper snor sig gennem bushlandskab, og fører til den første vandfyldte billabong. Omringet af ravfarvede klipper, kan I finde en flad stenflade og holde pause i skyggen og nyde det dramatiske landskab som danner Kimberleys Wunaamin Miliwundi Ranges. Gå endnu længere ind, og den stejle og til tider udfordrende stigning til vandfaldet ved Bell Gorge er hurtigt glemt, når I svømmer i vandhullet og får ny energi under den forfriskende kaskade fra vandfaldet.

Dagens højdepunkter:

  • Bush landskab
  • Bell Falls
  • Svømmehuller
     

Overnatning Bell Gorge Wilderness Lodge - telt.

Bell Gorge - Derby, Western Australia (228 km/3,5 timer)

Sidste dag på Giver River Road er kommet, og I kører nu videre ad Gibb Derby Road. Undervejs mod Derby passere I klippeformationen, Queen Victorias Head, og kort tid efter Lennard River Crossing. Før I ankommer til Derby kører i gennem Mowanjum Aboriginal Community og bør også gøre stop ved Frosty´s Pool og Boab Prison Tree. Selve Derby er et lille bysamfund med kun godt 3.000 indbyggere hvoraf omkring halvdelen er af aboriginal- og Torres Strait afstamning. Tag turen ned til byen mole, hvorfra er udsigt over vandet mom Dampier halvøen.

Dagens højdepunkter:

  • Sidste dag på Gibb River Road
  • Boab Prison Tree
     

Overnatning i Derby

Derby - Broome, Western Australia (222 km/2,5 timer)

Eventyrets sidste dag er kommet og I fortsætter sydpå forbi flybasen ved Curtin, hvorfra I rammer Great Nothern Highway. Fortsæt mod vest langs hovedvejen til civilisationen, og den travle perleby Broome, på kanten af Det Indiske Ocean. Jeres bil er reserveret til i morgen. Nyd aftenen i Broome.

Overnatning Broome. 

 

Broome

Efter en god aften og nat i Broome kan I afleverer bilen og nyde livet med afslapning i byen eller på Cable Beach. Vi kan også varmt anbefale at I udforsker lidt af området tilknytning til perlefiskeri f.eks. med en helikoptertur til bl.a. Willie Creek (inkl. i udflugtspakken).

Overnatning i Broome

Broome

Sidste dag på et spændende 4WD eventyr er kommet, og I begynde hjemrejsen eller måske fortsætte til andre dele af dette fabelagtige land.

Udflugtspakke

Vi har her udvalgt en række spændende udflugter til jer undervejs på turen, så I sikrer jer at få de gode oplevelser med hjem. Udflugtspakken inkluderer 3 ture, der er nøje udvalgt af vores rejsespecialister. Pakken købes hjemmefra. 

  • Darwin: 1 times Guidet jetskitur i Darwin havn ved solopgang.
  • Mary River Wetland: Halv times guidet sejlads i Coroboree Billabong
  • Broome: 4 timers guidet tur med helikopterflyvning og besøg ved Willie Creek Pearl Farm


Pris for udflugtspakken: Fra 4.228 kr. pr. person



 

Kort

Vis på kort

Galleri

Priser

Fra 47.131 kr. pr. person

Prisen inkluderer

  • Flybillet inkl. bagage og forplejning
  • 19 nætter i dobbeltværelse, hoteller og telte
  • 17 dages billeje, stor 4wd inkl. forsikring og fri km
  • Morgenmad på El Questro Emma Gorge
  • Middag og morgenmad på Bungle Bungle Savannah Lodge
  • Middag og morgenmad på Bell Gorge Wilderness Lodge
  •  Rejsetips og forslag til rejserute
  • Skræddersyet planlægning, rådgivning og sparring med egen rejsespecialist
  • Dækning af Pakkerejseloven og Rejsegarantifonden
     

Prisen inkluderer ikke

  • Rejse- og afbestillingsforsikring
  • Visum
  • Udflugtspakke - se dagsprogram
  • Nationalpark pas
  • Benzin

 

Overnatninger 

  • 2 nætter Darwin
  • 2 nætter Kakadu NP 
  • 2 nætter Katherine
  • 2 nætter Kununurra
  • 2 nætter Purnululu NP
  • 2 nætter El Questro
  • 2 nætter Mt Elisabeth
  • 2 nætter Bell Gorge
  • 1 nat Derby
  • 2 nætter Broome
     

Om prisen

Prisen er en fra-pris og beregnet på den billigste rejseperiode i sæsonen og afhænger af pladssituationen. Afrejse fra København eller Billund. Overnatningerne er baseret på gode standardhoteller anbefalet af vores rejsespecialister. Ønsker I anden standard undervejs, tilpasser vi gerne efter jeres ønsker. Kontakt os for et skræddersyet tilbud i jeres rejseperiode.

Sæson
Turen kan kun køres i den tørre sæson, i perioden maj til september

 

Udflugtspakke - tilkøb

  • Darwin: 1 times Jetski
  • Mary River Wetland: 90 min. guidet sejlads i Corroboree Billabong
  • Broome: Helikopterflyvning og sightseeing ved Willie Creek Pearl Farm

Pris fra 4.228 kr. pr. person
 

FDM-Medlemsrabatter

Som medlem af FDM får du følgende rabat på denne tur.

  • 10% på billejen


Er I ikke allerede medlem af FDM, hjælper vi gerne med det, så I ikke går glip af medlemsrabatterne.  

Skræddersyet planlægning

Vi kan tilpasse kør-selv-forslaget efter jeres ønsker, så I selv er med til at skabe jeres personlige drømmerejse.

Turen anbefales af:

Mette Majbritt - Aalborg

Jeg elsker den her følelse af at være så langt ude i verden, som man overhovedet kan komme. Det er næsten som en anden planet. Man er i tætteste kontakt med naturen – en oplevelse der giver mig en dejlig indre ro. Det er et sted hvor man møder mere dyreliv end mennesker. Oplevelserne i Outbacken er en god blanding af rød jord, blå vandhuller, floder, vandfald og vanvittige klippeformationer.

Få et tilbud

Vi glæder os til at skabe din drømmerejse

  • Bestil trygt - Vi er ejet af Danmarks største forbrugerorganisation
  • Personlig rådgivning fra vores dedikerede rejsespecialister
  • 6 x vinder af Danmarks Bedste Ferierejsebureau

X

Gammel Havn 1
9000 Aalborg
Danmark

mail 70116011
X

Sønder Allé 6, 1. sal
8000 Aarhus
Danmark

mail 70116011
X

Firskovvej 32
2800 Kgs. Lyngby
Danmark

mail 70116011
X

Gl. Kongevej 19
1610 København V
Danmark

mail 70116011
X

Firskovvej 32
2800 Kongens Lyngby
Danmark

mail 70116011
X

Kongensgade 9, 1 etage
5000 Odense
Danmark

mail 70116011
X

Dæmningen 47
7100 Vejle
Danmark

mail 70116011