Skyttegravene ved Le Main de Massiges

Et velvalgt sted at forsvare sig

Det var her ved det naturlige højdepunkt Main de Massiges, at den tyske hær valgte at forskanse sig efter det første slag ved Marne, der stoppede deres hurtige fremstød i Frankrig i september 1914. I dagene 6.-8. september 1914 lykkedes den franske hær og det engelske ekspeditionskorps, at mobilisere de kræfter, der skulle til for at standse den tyske fremgang. Da tyskerne trak sig tilbage til en selv- og velvalgt forsvarslinje, hvor de valgte højdedrag som Chemin des Dames og Main de Massiges.

Højdedraget Massiges har form som en hånd og herfra er der en formidabel udsigt over det lavere beliggende land mod syd, og et strategisk sted at lægge et forsvarsværk.

Etableringen af skyttegravene ved Massiges

Efter afslutningen af den første verdenskrig blev de anlagte skyttegrave fyldt ud og området sprang i græs og busk. Denne naturlige bevoksning har være medvirkende til at områdets skyttegrave har kunne genudgraves og ført tilbage som de så ud i krigsårene med shelters og pigtråd. Området er i dag så udbygget, så det bogstavelig talt er som at træde tilbage til krigsårene. I 2008 blev der dannet en forening, hvis formål er at værne om og bevare arven fra slagmarkerne, og det er denne La Main de Massines forening, der har stået for arbejdet, der har afdækket alt fra krigsmateriel, personlige sager og endda ligene af 9 soldater.

Så et besøg på højdedraget giver dig ikke kun et indblik i den virkelighed, som krigens soldater måtte udstå, men også konsekvenserne heraf.

Kort

Vis på kort