Minekrigen ved Spanbroekmolen var indledningen til slaget ved Messines

19 underjordiske eksplosioner

Spanbroekmolen mine krateret er blot et af flere kratere, der opstod den 7. juni 1917, da de britiske tropper detonerede 19 underjordiske miner syd for Ypres fra Hill 60 til Ploegstreert. Over en strækning på 15 kilometer blev efterladt enorme kratere i landskabet, som en start på slaget om Messines.

Spanbroekmolen mine krateret er blot et af flere kratere, der opstod den 7. juni 1917, da de britiske tropper detonerede 19 underjordiske miner syd for Ypres fra Hill 60 til Ploegstreert. Over en strækning på 15 kilometer blev efterladt enorme kratere i landskabet, som en start på slaget om Messines.

Forberedelserne havde stået på siden maj 1915, hvor de allierede påbegyndte gravearbejdet for at komme ind under de tyske stillinger. Gravearbejdet ved Spanbroekmolen endte med en gang på over 500 meters længde med en sprængladning i en dybde på 26 meter. Og det hele kulminerede den 7. juni 1917, hvor i alt 450.000 kg sprængstof blev sprængt i alle 19 miner.

Spanbroekmolen er det største af de 19 kratere, der fortsat kan ses på markerne rundt om i landskabet, og i dag er det et fredfyldt sted med navnet Pool of Peace. Dybden på 12 meter og diameteren på 76 meter viser dog at der tidligere ikke var meget fred på stedet.

Slaget ved Messines

Sprængningen af de 19 miner og slaget ved Messines var en afgørende faktor for allieret succes ved det kommende 3. slag ved Ypres. Målet var at indtage højdedragene ved Messines, hvorfra tyskerne havde frit udsyn over de engelske styrker, hvorved de kunne følge forberedelserne til slaget med frit udsyn.

Slaget ved Messines blev kaldt det mest succesfulde slag for de allierede under den første verdenskrig, da de opsatte mål blev indtaget på få timer sammen med 7.000 fangetagne tyske soldater. Årsagen var planlægning og taktikken lagt af general Sir Herbert Plumer, der kombinerede miner, artilleri, infanteri og tanks effektfuldt.