Minekrigen ved Butte de Vauquois

Grav ind under fjenden og spræng dem i luften

Den første verdenskrig var præget af store teknologiske udviklinger som fx fly og tanks, men en af de mere bizarre former for krigsførelse inkluderede bare en skovl og en masse eksplosiver.

Taktikken var enkel – grav ind under fjendens stillinger og spræng dem i luften. Og det er naturligvis lettest, hvis der er tale om en befæstning placeret på et højt sted.

Minekrigen ved Butte de Vauquois

I september 1914 angreb og erobrede tyske tropper området ved Vauquois ca 30 kilometer vest for Verdun. Her var en bakketop, hvorfra der var udsyn til at styre artilleribeskydning af området, der blandt andet dækkede jernbanelinjen mellem Verdun og Paris, hvorfor tyskerne befæstede området kraftigt.

Fra fransk side blev der gjort flere forgæves forsøg på at genvinde bakken ved Vauquois, men store tab under angrebene gør at der gøres brug af minekrigsførelse. Frem til slutningen af krigen skiftes de franske og tyske tropper til at sprænge hinandens forsvarslinjer i luften, indtil amerikanske soldater i september 1918 erobrede bakketoppen.

Landskabet bærer i dag tydeligt præg af de mange eksplosioner, hvor toppen er arret med store huller, der er dannet af de underjordiske eksplosioner.

Den kontinuerlige kamp om bakken fra september 1914 til september 1918 kostede 14.000 soldater livet, og heraf er de 10.000 franske.