Ohori Park i Fukuoka

En fredfyldt oase midt i den travle metropol

Forestil dig en stille morgentur rundt om en stor sø midt i en storby, hvor solen lige er ved at bryde gennem skyerne, og lokale starter dagen med en morgentur. Parkens navn "Ohori" betyder voldgrav, og søen, som dominerer parken, var oprindeligt en del af voldgravssystemet omkring det nærliggende Fukuoka-slot. Velkommen til Ohori Park i Fukuoka – en herlig oase i en travl metropol.

Ohori Park blev åbnet i 1929 og er et af de grønne områder i Fukuoka, som de lokale selv bruger flittigt. I dag fungerer søen som parkens centrum, omgivet af en to kilometer lang vandresti, hvor både lokale og besøgende løber, slapper af og nyder det fredfyldte landskab.

Tre øer, fire broer og sjove vandcykler

En af de unikke træk ved Ohori Park er de tre øer midt i søen, som er forbundet med fire broer. Øerne og broerne er med til at skabe en idyllisk atmosfære, der gør en simpel spadseretur til en afslappende oplevelse. Her kan du gå hånd i hånd med din ”bedre halvdel” og nyde udsigten over vandet, og måske leje en af de sjove vandcykler og fuldende oplevelsen. 

Inspiration

Derfor bør du besøge Ohori Park

  • Vandrestien rundt om søen: Oplev den fredfyldte atmosfære, mens du går eller løber den to kilometer lange sti sammen med de lokale.
  • De smukke øer og broer: Udforsk de tre øer i søen og nyd den unikke arkitektur af de fire broer, som forbinder dem.
  • Historisk betydning: Søen var engang en del af Fukuoka-slots forsvar – en spændende forbindelse mellem fortid og nutid.

Tips til flere oplevelser i Fukuoka

Byen Fukuoka har et væld af andre spændende steder i nærheden af Ohori park. Besøg det nærliggende Fukuoka Kunstmuseum eller det historiske Fukuoka-slot, der begge ligger tæt ved parken. For en afslappende dag er Momochi Seaside Park et godt bud – her finder du en skøn sandstrand mellem topmoderne bygninger og arkitektur. Hvis du planlægger at shoppe og få nogle madoplevelser, så er det store shopping- og underholdningskompleks Canal City Hakata, et must-see.

Kort

Vis på kort