Vigtig japansk helligdom på UNESCOs Verdensarvsliste
Shinto-helligdommen Kasuga Taisha Shrine, ligger lige udenfor byen Nara. Templet blev etableret i 768 og omhyggeligt vedligeholdt og udbygget gennem flere århundrede. Kasuga Taisha Shrine er særlig kendt for sine mange bronze og stenlanterner, som giver en helt speciel stemning til området. Turen til templet går gennem Nara Park med hjorte der strejfer frit omkring, og via en stille sti omgivet af hundredvis af smukt udskårne stenlanterner, inden du kommer til selve helligdommen.
Derfor bør du besøge Kasuga Taisha Shrine
- Festivaler: Der afholdes flere festivaler i helligdommen, men hvis du er der under Setsubun Mantoro og Chugen Mantoro, der refererer til fejringen af sæsonskiftet fra vinter til forår og sommer til efterår, kan du opleve tusindvis af lanterner og skaber en magisk atmosfære.
- Historisk værdi: Kasuga Taisha Shrine er sammen med Kasugayama Primeval Forest en del af "Historic Monuments of Ancient Nara" og på UNESCOs Verdensarvsliste siden 1998.
- Nara Park: Den omkringliggende Nara Park er hjemsted for hjorte, som frit strejfer rundt og anses som hellige budbringere af Shinto-guderne.
- Storslåede udsigter: En vandretur gennem en skov af ceder- og ahorntræer til toppen af Mt. Wakakusa i Kasugayama Primeval Forest, belønner dig med en flot udsigt over Nara.