Det bedste af Japan og Ishigaki strandferie
21 dage Fra 30.959 kr.
Midt i den travle metropol står et af Japans mest berømte vartegn, Osaka Slot. Byggeriet startede i 1583 og siden da har det imponerende slot og fæstning domineret Osaka, og det spillede en afgørende rolle i foreningen af Japan i det sekstende århundrede. Slottet er ikke kun et symbol på Japans rige historie, men også et område med en fantastisk smuk slotspark, der dækker et areal på omkring to kvadratkilometer. Om foråret er parken fyldt med blomstrende kirsebærtræer – cirka 4.000 af dem! Det er et af Osakas mest populære steder for hanami, hvor du kan nyde synet af de smukke kirsebærtræer, mens du slentrer gennem parken.
Efter en turbulent tid for slottet, blev slotsområdet en del af Osaka Army Arsenal. Der blev fremstillet våben til den japanske hær under Meiji-regeringen og senere under Anden Verdenskrig. Trods massive amerikanske bombeangreb af Osaka, overlevede det meste af slottet. En restaurering af slottet startede i 1948 og i 1995 blev et større restaureringsprojekt af slotsområdet godkendt. I 1997 stod slottet færdigt og var klar til at modtage besøgende fra hele verden. I dag bør du sætte mindst to timer af til besøget.
Efter nogle timer i Osaka Slot, kan du begive dig videre til nogle af Osakas mange andre spændende seværdigheder. Du kan besøge Shitennoji-templet, et af Japans ældste buddhistiske templer, eller tage en rundtur i Osaka Aquarium Kaiyukan, som er et af verdens største akvarier. For shopping og gastronomiske oplevelser er Dotonbori-distriktet et must, med sine lysende skilte og utallige restauranter, hvor du kan smage på spændende lokale specialiteter.
Gør som 200.000 andre og tilmeld dig vores nyhedsbrev, hvor du modtager rejseinspiration og gode råd.