Fort de Schoenenburg - den vigtigste franske befæstning i Alsace

Fortet der ikke ville overgive sig

Fort de Schoenenbourg var et af de vigtigste forter i Maginot-linjen i Alsace. Fortet blev bygget mellem 1931-1935, og det kunne rumme op til 650 i 8 blokke. Her er ud over kaserner med opholds- og soverum tillige fortifikationer med kanonstillinger, optrækkelige kanontårne, ammunitionsmagasiner og dagligdagsfornødenheder som generatorrum og køkkener. Alt nedgravet ned til 20 meters dybde med 3 km tunneller til at forbinde det hele. Nok til at holde livet gående under besættelse og kamp.

Indgangen til fortet finder du kort fra byen Soultz-sous-Forêts, hvilket gør Fort de Schoenenburgs placering til en af hjørnestene i Maginot linjen. Her skulle fortet dække det nordøstlige hjørne af Alsace, hvorfra Maginot linjen fortsatte mod syd og øst herfra.

Fort de Schoenenburg var også et af de mest udsatte steder på Maginot linjen under Tysklands indtrængen i Frankrig i maj 1940. Fortet kom under angreb og som et kuriosum kan nævnes, at de franske tropper først forlod fortet den 1. juli 1940, hvilket var en uge efter våbenhvilen.

Kort

Vis på kort