Forlystelsesparken Fuji-Q Highland

Kæmpe forlystelsespark for foden af Mt. Fuji

Når du begiver dig ud på en kør-selv-ferie gennem Japan, må du ikke gå glip af Fuji-Q Highland, en forlystelsespark fyldt med rekordstore rutsjebaner og temaområder for børn. Parken ligger ved foden af den majestætiske vulkan Mt. Fuji og kun 100 kilometer vest for Tokyo. Du kan vælge at opleve forlystelsesparken på en dagsudflugt fra Tokyo, men området omkring parken er bestemt værd at bruge noget mere tid på, og oplagt som starten dit roadtrip fra Tokyo.

Derfor er Fuji-Q Highland et besøg værd

  1. Adrenalinfyldte rutsjebaner: Fuji-Q Highland er kendt for nogle af verdens højeste, længste og stejleste rutsjebaner som fx Fujiyama, der var verdens højeste da den åbnede, og Takabisha, som har verdens stejleste fald. Det er en perfekt legeplads for dig, der elsker adrenalinkick og spænding.
  2. Forlystelser inspireret af anime-serier: Parken har flere attraktioner inspireret af populære anime-serier. Dyk ned i fantasiverdenerne og oplev alt fra action fyldte kampe til fortryllende eventyr, som du aldrig har set dem før.
  3. Thomas Land for børnefamilier: Hvis du rejser med små børn, vil Thomas Land være et hit. Mange af områdets aktiviteter er baseret på de britiske Thomas the Tank Engine bøger og tv-serier. Her kan dine børn opleve magien ved at køre i mini-tog, lege i interaktive områder og møde figurerne fra bøgerne.
  4. Hjemsøgte attraktioner: Hører du til ”de modige sjæle” og elsker et godt gys, så ligger Haunted Hospital og venter på dig. Det er kendt for at være en af de længste spøgelseshuse i verden.

Oplevelser i nærheden af Fuji-Q Highland

Efter Fuji-Q Highland er der masser af andre attraktioner i nærheden. Læg vejen forbi de naturskønne søer ved Mt. Fuji, kendt som Fuji Five Lakes, hvor du kan sejle, vandre eller nyde den storslåede udsigt til vulkanen. Derudover ligger Oshino Hakkai, en traditionel japansk landsby med otte smukke damme, kun en kort køretur væk. Byen er blevet en populær attraktion, men den har stadig en hyggelig atmosfære med souvenirbutikker, restauranter og små madboder rundt om dammene.

 

Kort

Vis på kort