Maginot linjen - Frankrigs værn mod Tyskland

Historien bag Maginot linjen

Maginot linjen er navnet for den række af befæstninger, som blev anlagt i 1930’erne i Frankrig langs grænsen mod Tyskland. Forsvarsværket er opkaldt efter André Maginot, der var den franske krigsminister, som fik vedtaget beslutningen af anlæggelsen.

Tanken var, at Maginot linjen skulle strække sig fra Den engelske Kanal til Middelhavet, men reelt blev den primært anlagt langs den fransk-tyske grænse i Alsace.

Maginot linjen bestod af en række enkeltstående bunkere samt små og store befæstningsanlæg anlagt under jorden. Udgangspunktet for forsvarsværket var den statiske krigsførelse, som kendetegnede den 1. verdenskrig med skyttegrave, men udfordringen for Frankrig var, at Tyskland havde ændret deres strategi til mobil og motoriseret krigsførelse.

Maginot linjen under 2. verdenskrig

Da tyskerne i 1940 angreb Frankrig tog de højde for det stærke forsvarsanlæg ved – bogstaveligt – at gå uden om det. Ved at gå gennem Ardennerne samt at angribe Belgien gik tyskerne rundt om Maginot linjen. Kun et enkelt vestligt fort blev erobret, mens den resterende del af Maginot linjen og dens soldater først overgav sig efter våbenhvilen mellem Tyskland og Frankrig var blevet underskrevet den 22. juni 1940 i Compiègne.

Maginot linjen kan i dag besøges på Fort de Schoeneburg i Alsace samt på Ouvrage Simserhof i Moselle ved byen Bitche.