Den Store Buddha i Kamakura

Oplev en af Japans største Buddha-statuer indefra

Den kæmpe bronzestatue af Amida Buddha ved Kōtoku-in templet, har siden 1252 stået og blevet beundret af lokale og tilrejsende med sin ro og storhed. Statuen er med sine mere end 11 meters højde og en vægt på omkring 100 tons, en af Japans største Buddha-statuer. Den syner stor og robust, men statuen er hul, så du kan se den indefra, hvilket giver en helt anderledes oplevelse af dens størrelse.

Den Store Buddha i Kamakura ligger ca. 60 kilometer syd for Tokyo, hvilket gør den perfekt til en dagsudflugt – med tog eller i lejebil.

Derfor bør du besøge Den Store Buddha i Kamakura

  • Historisk arkitektur: Oplev en statue, der har modstået tidens tand og naturens kræfter. Den Store Buddha stod oprindeligt i en tempelbygning, som blev ødelagt af tyfoner og jordskælv over flere gange, men Buddhaen selv forblev uskadt og står nu stolt under åben himmel. 
  • Visuel og åndelig rejse: Den Store Buddha er ikke kun en visuel oplevelse, men også en åndelig rejse for mange lokale. 
  • Se buddhastatuen indefra: Det er ikke hver dag, du får chancen for at træde ind i en gigantisk Buddha-statue. At opleve statuen indefra er en sjælden mulighed, der gør besøget endnu mere mindeværdigt.
 

Inspiration

Tips til flere oplevelser i nærheden af Den Store Buddha

Når du har beundret Den Store Buddha, er der masser af andre seværdigheder i nærheden, der er værd at udforske:

  • Hasedera Temple: Ikke langt fra Den Store Buddha ligger Hasedera Temple, der er kendt for sine smukke haver og en fantastisk udsigt over Kamakura.
  • Enoshima Island: Tag en tur til den nærliggende ø, Enoshima Island, hvor du kan nyde strandene, helligdomme, klippehuler og stierne, der snor sig gennem øens frodige landskab. 
  • Kamakura også kaldet ”Lille Kyoto”: Brug tid på at opleve flere af byens overraskende mange shinto-helligdomme og buddhistiske templer. Gå også gennem Kamakuras historiske gader, hvor du kan shoppe lokale håndværk, smage på traditionel japansk mad og opleve den lokale kultur.

Kort

Vis på kort