Hamilton Island

En paradisø i Whitesunday Islands

Hamilton Island, den største beboede ø i hjertet af Whitsunday Islands, er det ideelle mål for en pause fra vejene, på jeres kør-selv-ferie gennem Queensland. Her får du nem adgang til farverige koraller og fisk direkte fra de tropiske sandstrande. Du kan kaste dig ud i forskellige vandsportsaktiviteter og tage på udflugter til Whitehaven Beach og Great Barrier Reef. Rejser du med børn, er Hamilton Island Wildlife et must, da I kommer tæt på både koalaer, dingoer og krokodiller. I kan også se det tropiske paradis i fugleperspektiv, hvis du tager på en enestående sightseeing-flyvetur.

På Hamilton Island kan I vælge mellem flere forskellige overnatningsmuligheder, fra luksuriøse resorts til hyggelige ferieboliger. Uanset hvor I bor, vil I have nem adgang til øens pragtfulde strande, faciliteter og aktiviteter.

Fra Townsville er der ca. 3 timers kørsel mod sydøst til Airlie Beach og derfra skal du fortsætte yderligere 15 minutters til færgen fra Shute Harbour.

Inspiration

5 gode grunde til at besøge Hamilton Island

  1. Fantastiske strande og koraller: De hvide sandstrande på Hamilton Island er omkranset af farverige koraller og fisk, hvilket gør det til et perfekt sted for snorkling og dykning. Great Barrier Reef og Whitehaven Beach er lige i nærheden, så I kan udforske disse populære attraktioner direkte fra øen. 
     
  2. Vandsportsaktiviteter: Er du en rigtig vandhund, har du et væld af vandsportsaktiviteter at vælge imellem. Fra kajakroning og sejlture til jetski, vil du aldrig løbe tør for aktiviteter på vandet. 
     
  3. Dyreliv og natur: Hamilton Island Wildlife tilbyder en unik mulighed for at møde alt fra koalaer og dingoer til krokodiller. Det er en sjov og lærerig oplevelse for hele familien, hvor I kan komme helt tæt på Australiens fascinerende dyreliv. 
     
  4. Kulinariske oplevelser: Øen byder på et pænt udvalg af restauranter og barer, hvor I kan nyde alt fra friske skaldyr til gourmetretter. Uanset om I foretrækker en romantisk middag ved stranden eller en afslappet frokost med udsigt over havet, vil I kunne finde noget, der passer til jer. 
     
  5. Golf i verdensklasse: På kun fem minutter i båd fra Hamilton Island ligger Dent Island, hjemsted for Hamilton Island Golf Course. Det er Australiens eneste 18-hullers mesterskabsbane, der ligger på sin egen ø.

"Tip: Når I har udforsket Hamilton Island, er der masser af andre spændende ting at opleve i nærheden. Tag en bådtur til de nærliggende Whitsunday Islands og oplev nogle af verdens smukkeste strande og koralrev. Eller besøg Airlie Beach på fastlandet, hvor I kan nyde en herlig atmosfære med markeder, caféer og butikker."


 

Kort

Vis på kort