Super Pit guldmine i Kalgoorlie

Stå på kanten af en af verdens største åbne guldminer

Fimiston Open Pit, bedre kendt som Super Pit, er ikke blot en af verdens største åben guldminer – den er også et bevis på menneskets evige søgen efter rigdom og eventyr. I dag er minen og Super Pit Lookout den absolut største seværdigheder i Kalgoorlie, og et vigtigt kapitel i Australiens rige guldgraverhistorie, som du kan opleve på tæt hold. Det hele startede tilbage i 1893, hvor en mand ved navn Paddy Hannan opdagede 100 ounces (ca. 3 kg) guld i Kalgoorlie-Boulder. De var udløseren til guldfeberen i Western Australia.

Besøger du Super Pit Lookout, står du på kanten til en af verdens største menneskeskabte huller og åbne guldminer. Nede i dybet kan se de enorme trækvogne, der kører i pendulfart 24 timer i døgnet, 365 dage om året. De syner ikke af meget, men de er ca. 14 meter lange, 8 meter brede, 6,5 meter høje og laster mere end 200 tons. Det er simpelthen en både uvirkelig og på samme tid fantastisk oplevelse. Måske er du også så heldig at overvære en af de planlagte eksplosioner dybt nede i Super Pit.

Når du har oplevet Super Pit, er der meget mere at udforske i Kalgoorlie. Byen er rig på historie og kultur. Du kan for eksempel også besøge Museum of the Goldfields – et museum der fortæller historien om guldgravere og deres familiers vanskeligheder i starten af 1900-tallet og Kalgoorlies betydning for Western Australias udvikling. Her udstilles også statens største samling af guldbarre og guld-nuggets.

Hvis du er på et roadtrip i Western Australia og kommer fra Perth, venter dig ca. 600 kilometer kørsel til guldgraverbyen Kalgoorlie og Super Pit.

Inspiration

3 gode grunde til at besøge Super Pit

Vilde dimensioner: Super Pit er Australiens næststørste åbne guldmine og måler imponerende 3,7 kilometer i længden, 1,5 kilometer i bredden og 600 meter i dybden. Her udvindes der ca. 14 tons guld hver eneste år.

Gratis guidede ture: Hver tredje søndag tilbydes gratis guidede ture, hvor du kan dykke dybere ned i minens funktion og historie. Turen afsluttes med et besøg i Hannans North Tourist Mine, hvor over 30 udstillinger venter på at fortælle om regionens guldminehistorie, inklusive en nærmere kig på gigantiske maskiner som 793C trækvognen og 994F læseren. Det er for både voksne og børn.

Super Pit Lookout: Der er åbent dagligt fra kl. 7 til 19, hvor du har mulighed for at overvære en af de spektakulære eksplosioner, der finder sted i minen. Øjeblikket, hvor jorden ryster og støvet stiger, er både dramatiske og uforlignelige. Dato og tid for eksplosionerne annonceres flere steder i Kalgoorlie.


" Tip: Oplev Hannans North Tourist Mine, en af Kalgoorlie´s første guldminer, der i dag fungere som et besøgscenter/museum. Du har muligheden for at klatre op på en af de kæmpestore lastbiler, der bruges til at køre den guldholdige malm eller stå i skovlen på en lige så enorm ”læsser”. "


Kort

Vis på kort