Det bedste af Sydengland i autocamper
15 dage Fra 10.963 kr.
Brit Stops er et netværk af private overnatningssteder på tværs af de britiske øer, der henvender sig til rejsende i autocamper. Konceptet er baseret på en enkel idé: at give rejsende mulighed for at overnatte på forskellige steder, såsom gårde, vingårde, pubber, gårdbutikker og andre unikke steder, hvor det er muligt at kombinere autocamper-overnatning med den lokale kultur og gæstfrihed.
Et medlemskab af Brit Stops koster i øjeblikket £ 44 pr. år, hvorefter du kan bo gratis på alle Brit Stops - det gælder både dig der lejer en autocamper og kører rundt på de Britiske Øer på en enkelt ferie, men også dig der har din egen autocamper. I øjeblikket er der ca. 1.100 Brit Stop værter på tværs af England, Skotland, Wales, Nordirland og Irland.
Brit Stop værterne tilbyder ikke de tjenester, som du vil finde på en campingplads. Til gengæld holder du på et unikt sted for natten og mange steder er det muligt at købe lokale produkter eller få et måltid mad. Kun et lille antal værter tilbyder el og/eller påfyldning af vand. Derfor forventes det, at autocamperen har de fornødne faciliteter til at klare en overnatning uden tilslutninger.
I det store og hele tilbyder Brit Stops en unik og autentisk måde at udforske de Britiske Øer på, samtidig med at du støtter lokale virksomheder, landbrug m.m.. Det er en populær mulighed for dig der rejser i autocamper og som foretrækker en spontan og eventyrlysten tilgang til kør-selv-ferien.
Medlemsprogrammet koster i øjeblikket 44 Pund (350-400 kr) for et års medlemskab, hvilket giver adgang til den officielle Brit Stops app med alle informationer om de private værter. FDM Travel sælger ikke Brit Stops medlemskabet, i stedet kan du læse mere og selv købe adgang via den officielle hjemmeside: www.britstops.com
Bemærk at Brit Stops ofte tilbyder 10-20% rabat ved køb af medlemskab ila. vinterhalvåret, hold derfor øje med deres hjemmeside for rabatkampagner (promo codes).