Loch Katrine - søen med de historiske turbåde

En sø dannet af gletsjere

Loch Katrine er en af de søer i Trossach National park, der er eroderet af gletsjere under den seneste istid. Resultatet af erosionen er en lang og smal sø med stejle skråninger og dybder ned til 150 meter. Den barske baggrund bag dannelsen af søen, har også efterladt et barsk landskab med skuremærker i klipperne efter isens fremfærd og pænt mange bakker, klipper og morænelandskaber rundt om søen.

Søen ligger en smule udenfor de mest besøgte områder i Skotland, men det har ingen betydning, da naturoplevelsen er i top. Ud over det smukke landskab finder I et rigt fugle og fiskeliv omkring og i søen, som kan opleves ved en vandretur på en af de utallige vandrestier i området.

Den mest afslappende måde at opleve Loch Katrine er fra en af de fire turbåde, der sejler søen rundt. Det er en attraktion, der startede med den voksende turisme i den skotske natur for over 100 år siden. Den mest kendte turbåd er det over 120-årige gamle dampskib Sir Walter Scott, som fortsat bringer besøgende søen rundt.

De mange vandløb, der året rundt løber ud i søen, sikrer friske forsyninger af rent vand, og netop derfor er Loch Katrine reservoir, der siden 1855 hat stået for vandforsyningen til Glasgow. Byen forsynes gennem et net af akvædukter via et reservoir i Mugdock, hvor den længste er over 40 kilometer lang.

Kort

Vis på kort