Cowboykultur i Texas
13 dage Fra 21.120 kr.
Buddy Holly Center i Lubbock, hylder deres bysbarn - den legendariske rock 'n' roll-pioner Buddy Holly, der voksede op i byen. Centret er dedikeret til fortællingen om hans indflydelse på musikhistorien. I 1996 modtog Lubbock en omfattende samling af Buddy Holly artefakter, som er udstillet i Buddy Holly Center. I dag kan du udforske udstillingerne, der viser Hollys liv, musik og den tidlige rock 'n' roll-æra. Centeret indeholder også en flot samling af instrumenter, fotografier, tøj han optrådte i og mange andre personlige genstande, der giver et godt indblik i hans kunstneriske rejse. Mest kendt er nok hans karakteristiske hornbriller, der også er lavet en skulptur af, som står uden for hovedindgangen.
Buddy Holly Center fungerer også som et kulturelt samlingspunkt og arrangerer regelmæssigt koncerter, foredrag og specielle begivenheder for at fejre Buddy Hollys musik og inspirere kommende generationer af kunstnere.
Har kør-selv-ferien bragt dig til Amarillo i Texas, skal du bare køre ca. 200 kilometer sydpå og du kommer til Lubbock og Buddy Holly Center.