Skotlands højland for livsnydere
10 dage Fra 20.604 kr.
Kilmarnock Arms Hotel, Cruden Bay, Peterhead
Kilmarnock Arms Hotel ligger lige i hjertet af den lille by ved Cruden Bay, og her er der blevet budt velkommen til gæster i over 120 år. Hotellet er opkaldt efter den femtende jarl af Errolls far, den fjerde jarl af Kilmarnock, og har i sin levetid haft en omskiftelig historie.
Oprindelig levede Kilmarnock Arms Hotel en skyggetilværelse som et afholdshotel med postkontor og som omstillingsbord for byens store hotel Cruden Bay Hotel, men da det lukkede i 1932 fik Kilmarnock Arms rollen, som byens hotel. Og det store spring blev taget i 1942 med licens til at sælge spiritus.
På det 3-stjernede hotel er 19 værelser, den lokale restaurant Falcon, hvor I kan finde skotske retter på menukortet og en bar med over 80 malts på lager.
Fra 818 kr.
Pris pr. person i dobbeltværelse med morgenmad
Rejseperiode:
Hele året
Hotelstandard:
Unik overnatning
Vi skræddersyer din kør-selv-ferie
- kontakt vores rejsespecialister:
På hotellets hjemmeside skriver de, at ”i 1894 var der ingen, der lagde mærke til den rødhårede og skæggede to meter høje mand, der gik tilfældigt ind på Kilmarnock Arms Hotel, men han skulle snart begejstre og skræmme verden”. Gæsten indskrev sig i hotellets gæstbog, så I kan genfinde hans navn her.
Den rødhårede og skæggede mand hed Bram Stoker, og han var på jagt efter ro og inspiration til sin kommende bog – og han fandt begge i Cruden Bay.
Bram Stoker skrev et par bøger med udgangspunkt i Cruden Bay. Den første fra 1894 var "The Watter's Mou", der er et melodrama om Cruden Bay i smugleriets storhedstid og i denne bog henviser han passende til hotellets daværende ejer James Cruickshank, hvis billede hænger i receptionen i dag.
Den mest kendte bog fra Bram Stoker er dog bogen fra 1897 om Grev Dracula, som også har en reference til både hotellet og dets omgivelser. Efter sigende skrev Bram Stoker bogens første kapital på hotellet efter at have hentet inspirationen hertil fra blandt andet Slains Castle.