Key Largo

En skattekiste af oplevelser og aktiviteter i starten af Overseas Highway

Key Largo, den nordligste og den største ø i Keys øerne i Florida. Den er en sand skattekiste fyldt med masser af uforglemmelige naturoplevelser og seværdigheder – ikke mindst for diverse vandsportsaktiviteter og sine små, intime sandstrande. Et af øens højdepunkter er John Pennekamp Coral Reef State Park og så er Key Largo også en god base for Everglades National Park. De store mangroveskove, der omgiver øen, er perfekt til kajak-og vandreture, hvor du kan spotte mange forskellige fuglearter.

Efter en lang dag med aktiviteter, kan du sætte dig til rette ved en strandbar eller tiki hut, og nyde Key Largos smukke solnedgange sammen med din yndlingscocktail. Velkommen til Key Largo.

Key Largo ligger i starten af Overseas Highway og bare 1½ times kørsel fra Miami Beach. Fra Key Largo er der yderligere ca. 43 broer og 200 kilometer til Key West for enden af The Keys.

Inspiration

Hvad skal du se på Key largo?

  • John Pennekamp Coral Reef State Park er et must. Her kan du dykke ned i en farverig undervandsverden og opleve et utroligt marineliv og imponerende koraller. Du kan udforske det med snorkel eller dykkermaske og det er for alle aldre.
  • Theater of the Sea er en park med forskellige havpattedyr der spænder lige fra søløver, delfiner, skildpadder, rokker og hajer til alligatorer og papegøjer. Lige noget for børnefamilier.
  • Harry Harris Park er et skønt strand- og parkområde. Medbring en picnickurv og drikkevarer og nyd den afslappede atmosfære på den som pragtfulde sandstrand. Her kan du snorkle og bade i det krystalklare vand, fiske fra molen eller bare slappe af på stranden.
  • Key Largo Hammocks State Botanical Site er et fredfyldte sted med sjældne planter og dyr, der trives i Key Largos specielle økosystem. Gå- eller cykel en tur på stierne, hvor skilte giver god information undervejs.
  • USS Spiegel Grove er et 155 meter langt skibsvrag, der blev placeret i Florida Keys National Marine Sanctuary i 2002, kun 10 kilometer fra Key Largos kyst. Dykkere fra hele verden valfarter til vraget men da det ligger på mellem 18-41 meters dybde, kræver det avanceret åbent vand-certificering.
  • Everglades National Park trods den ikke ligger på Key Largo. Nationalparken ligger kun 45 minutters kørsel væk og her kan du komme på en tur med de drønhurtige airboats og spotte alligatorer, eksotiske fugle gennem det fascinerende sumpområde.

Kort

Vis på kort