15 sjove facts om Nova Scotia

15 ting du måske ikke vidste om Nova Scotia

​​​​​​Her finder du 15 små skarpe facts om den canadiske provins Nova Scotia - kendt for verdens største tidevandsforskel i Fundy bugten og Cabot Trail - en af verdens smukkeste køreture.

  1. Nova Scotia blev Canadas 1. provins i 1867 sammen med Ontario, New Brunswick og Quebec
  2. Nova Scotia er 55.284 km² stort eller kun lidt større den Danmark med sine ca. 43.000 km²
  3. Nova Scotias flag blev først officielt vedtaget ved lov i 2013 efter 155 års brug. Det var en 11-årig elev der under et skoleprojekt, fandt ud af at flaget ikke var blevet officielt anerkendt
  4. Hovedstaden i Nova Scotia er Halifax med ca. 450.000 indbyggere
  5. White Hill er trods sin beskedne højde på 533 m.o.h. det højeste punkt i Nova Scotia
  6. Fundy bugten der adskiller Nova Scotia og New Brunswick provinserne, har en tidevandsforskel på helt op til imponerende 16 meter - verdens højeste
  7. Trods Nova Scotias beskedne størrelse, er provinsen omgivet af mere end 13.000 kilometer kystlinje
  8. Der står mere end 150 fyrtårne i Nova Scotia og blandt dem er Peggy's Cove Lighthouse fra 1915, som er et af de mest fotograferede fyrtårne i verden
  9. Verdens formodentlig største violin kan ses i byen Sydney, Nova Scotia. Violinen er imponerende 18 meter høj
  10. Cabot Trail på Cape Breton Island, er kåret som en af de mest sceniske køreture i verden. Ruten snor sig næsten 300 kilometer gennem Cape Breton Highlands National Park
  11. Hvert år fanges der omkring 50.000 tons hummer i Nova Scotias farvande
  12. Da Titanic sank, var Halifax den nærmeste havn, og mange af byens sømænd spillede en stor rolle i bjergningen af de druknede og overlevende. Museum of the Atlantic har en permanent udstilling dedikeret til Titanic 
  13. Der svømmer hele 12 forskellige hvalarter i Nova Scotia-vandene
  14. Under "Windsor Pumpkin Regatta" i Nova Scotia, sejler man om kap i store græskarbåde
  15. Nova Scotia er ca. 570 kilometer fra nord til syd og 130 kilometer fra øst til vest


Se 15 sjove facts fra alle provinser og territorier i Canada

Kort

Vis på kort