15 sjove facts om Alberta

15 ting du måske ikke vidste om Alberta

​​​​​​Her finder du 15 små skarpe facts om den canadiske provins Alberta - kendt for verdens måske bedste dinosaurmuseum og ikke mindst Calgary Stampede, der tiltrækker over 1 million besøgende hvert eneste år.

  1. Alberta blev den 10. provins i 1905
  2. Alberta er med sine 661.848 km² ca. 15½ gange større end Danmark
  3. Hovedstaden i Alberta er Edmonton med ca. 1.1 million indbyggere, mens Calgary er provinsens største med ca. 1,4 million indbyggere
  4. Alberta er specielt kendt for hockey, cowboykultur og olie
  5. Verdens første UFO-landingsplads ligger i en lille by kaldet St. Paul i Alberta
  6. De to mest besøgte nationalparker i Canada ligger i Alberta. Det er Banff National Park med mere end 4 millioner besøgende om året og Jasper National Park med ca. 2½ millioner besøgende om året
  7. Wood Buffalo National Park er Canadas største nationalpark og verdens næststørste. Den er med næsten 45.000 km² lidt større end Danmark
  8. Alberta har hele 5 UNESCO World Heritage Sites. De er Rocky Mountain Parks, Dinosaur Provincial Park, Head-Smashed-In Buffalo Jump, Water-Glacier International Peace Park og Writing-On-Stone Provincial Park
  9. Mt. Columbia er det højeste bjerg i Alberta med sine 3.747 m.o.h.
  10. Der er fundet ca. 70 forskellige dinosaurarter i Alberta og byen Drumheller med måske verdens bedste dinosaurmuseum, kaldes ”Verdens dinosaurhovedstad”
  11.  Highwood Pass i Kananaskis, Alberta er med 2.206 m.o.h. det højeste asfalterede pas i Canada
  12. Calgary Stampede med shows, rodeo, motorcross, dans, parader, koncerter og meget mere, anses som den største årlige begivenhed i Canada og tiltrækker over 1 million besøgende
  13. Calgary afholdt vinter-OL i 1988. Her var det sidste gang Sovjetunionen og Østtyskland deltog. Ikoniske øjeblikke var da det jamaicanske bobslædehold deltog for første gang og Eddie ”The Eagle” deltog i skihop med sin helt egen ”stil”. Ingen vandt medaljer men de spredte varme, godt humør og masser af opmærksomhed til Calgary og Alberta
  14. Lethbridge High Level Bridge er den længste (1.624 meter) og højeste (95 meter) bukkebro i verden
  15. Alberta er ca. 1.200 kilometer fra nord til syd og 600 kilometer fra øst til vest


Se 15 sjove facts fra alle provinser og territorier i Canada

Kort

Vis på kort