15 ting du måske ikke vidste om Pennsylvania
Her finder du 15 små skarpe facts om staten Pennsylvania - kendt for "Battle of Gettysburg" der blev udkæmpet under borgerkrigen og deres store Amish-samfund.
- Pennsylvania blev den 12. december 1787 den 2. stat i USA
- "Battle of Gettysburg" i 1863 var et af de vigtigste slag under borgerkrigen. Mere end 100.00 unionister fra Nordstaterne holdt ca. 70.000 konfødererede tropper fra Sydstaterne tilbage
- Independence Hall i Philadelphia blev bygget i 1732 betragtes som landets fødested. Her blev Uafhængighedserklæringen vedtaget i 1776 og USA’s forfatning blev udarbejdet og underskrevet
- Det første amerikanske flag ”Stars and Stripes” blev muligvis syet i 1776 af syersken Betsy Ross i Philadelphia, Pennsylvania efter opfordring af bl.a. George Washington, der præsenterede en skitse på det nydesignede flag
- Pittsburgh er med sine mere end 440 broer også kendt som "City of Bridges"
- Verdens længste stenbuebro er Rockville Bridge 8 kilometer nord for hovedstaden Harrisburg. Den åbnede i 1902 og er 1.164 meter lang med 48 understøttende buer
- Philadelphia Museum of Art har en berømt trappe, der blev superpopulær, efter at den blev brugt i "Rocky"-filmene
- Philadelphia Zoo der blev grundlagt i 1874, er den ældste zoologiske have i hele USA
- Pennsylvania er hjemsted for et af de største Amish-samfund i USA, især i områderne omkring Lancaster County
- Pennsylvania har en af de ældste tankstationer i USA. Reighards tankstation ligger i byen Altoona og har været i drift siden 1909
- Pennsylvania har produceret stål siden starten af 1800-tallet og stadig en af de største stålproducerende stater i USA
- Mount Davis i Forbes State Forest er med sine 979 m.o.h. det højeste punkt i Pennsylvania
- Pennsylvania er chokoladehovedstaden i USA, hvor Hershey Companys chokoladefabrik ligger og producerer fx Kit Kats og Reese's Peanut Butter Cups
- Alle spiritusbutikker i Pennsylvania skal drives af staten
- Afstanden fra nord til syd i staten Pennsylvania er ca. 300 kilometer og fra øst til vest er der ca. 500 kilometer