Catskill - Airstream Suites

Bo i en Airstream suite i Catskill, New York State

Catskill ligger i Hudson River Valley, et vidunderligt naturområde ved Hudsonfloden på strækningen mellem byerne New York og Albany. Her ligger glamping-pladsen Catskill, hvor I kan bo i en af de klassiske Airstreamer - kendt som de mest ikoniske campingvogne. Fra glamping-pladsen har I natur, så langt øjet rækker. Tag på oplevelse i området, der lokker med masser af cykel- og vandrestier.

De populære Airstreams findes i 3 kategorier, og det er noget ganske specielt at bo i dem. I befinder jer midt i den smukke natur, og alligevel har I al ønskelig komfort lige ved hånden. Den 31 fod lange Airstream inkluderer et soveværelse med en queensize-seng, en lys og luftig stue med en sovesofa, et tekøkken med minikøleskab og mikroovn, og et badeværelset, der er udstyret med en brusekabine. Endvidere er der aircondition, opvarmning og tv. I en Airstream Suite er der plads til 3 voksne eller 2 voksne og 2 børn.

Udenfor jeres Airstream ligger en lille privat terrasse, som inkluderer en bålplads med grill og spiseplads. Her er det oplagt at slutte dagen af med et glas vin og tænke tilbage på dagens dejlige oplevelser i Catskills kuperede terræn og store skovområder.

Rejseperiode: 
Hele året.
Vi anbefaler maj - oktober.

Kategorier: 
Airstream Classic Suite, Airstream Premium Suite og Airstream Vista Suite er alle ens i størrelse og indretning. Kategorierne henviser alene til placeringen på glamping-pladsen.

Godt at vide:
I Club House (hovedhuset) ligger 'The Kitchen', der er åbent fra 07.00 til 22.00 dagligt og tilbyder en række lækre muligheder til alle dagens måltider - alt sammen lavet af lokale kokke og partnere.

Vil I hellere selv lave jeres mad på bålpladsen, er det også en mulighed. I General Store kan I købe en række mad- og drikkevarer (inkl. grillklart kød), snacks, souvenirs og meget mere.

Der er døgnbemanding i Club House.  

Vi skræddersyer din kør-selv-ferie
- kontakt vores rejsespecialister:

få et tilbud

 

Vis på kort

inspiration

Catskill Mountains