Florida for den store børnefamilie
13 dage Fra 13.123 kr.
Velkommen til Ellie Schiller Homosassa Springs Wildlife State Park – et bemærkelsesværdigt fristed for dyreliv og naturlig skønhed. Beliggende i Florida, overrasker den lille park med unikke dyrearter og fascinerende økosystemer. Fra de rolige manatees (søkøer) og farverige fisk til truede pantere og eksotiske fugle, er parken hjemsted for et mangfoldigt udvalg af dyr. Og alle dyrene i fangenskab er der af samme grund - de har været såret og ikke været i stand til at overleve i naturen på egen hånd. I nogle tilfælde kan dyrene ikke slippes fri, så de fortætter med at lever i parken, hvor de fungerer som ”dyreambassadører” for deres art.
Uanset om du er en naturinteresseret eller blot ønsker en afslappende dag i smukke omgivelser, er parken bestemt et besøg værd for børn og voksne. Tag på opdagelse på en kort sejltur gennem området eller gå via parkens stier, der er tilgængelige med både klapvogne og kørestole.
Et af parkens højdepunkter er undervandsobservatoriet, der har eksisteret i mere end 50 år. Her ”går du under vandet” og har frit udsyn til forskellige fisk og ikke mindst søkøerne.
Parken ligger 1½-2 timers kørsel vest for Orlando og lige under 1½ times kørsel nord for Tampa.