Florida for den store børnefamilie
13 dage Fra 12.984 kr.
Er du til grillet ribs på bedste sydstatsmaner, så bør du lægge vejen forbi Memphis, der er et sandt mekka inden for grillet svinekød. Et af de mest ikoniske steder, er Rendezvous Restaurant i Memphis. I mere end 75 år har den familiedrevene restaurant tændt op for grillen og serveret ribs - deres signaturret.
Restauranten ligger i en gammel baggård i downtown Memphis, som er nem at finde. Her bliver du budt varmt velkommen af personalet, der er dygtige til at skabe en afslappet og hyggelig stemning for både lokale og turister, der kan se frem til en uforglemmelig spiseoplevelse i en evig summen af livlige samtaler og latter.
Menuen på Rendezvous er centreret omkring deres berømte ribs. Disse saftige, krydrede og perfekt tilberedte ribs, er en ægte delikatesse og en vigtig del af Memphis' kulinariske arv. Du kan også nyde andre lækkerier som BBQ-sandwiches, kylling, bøf og lækre sideretter som bønner og coleslaw. Hver ret er tilberedt med omhu og opskrifter, der er blevet forfinet siden 1948.
Rendezvous har også en rig musikhistorie. Gennem årene har det været et populært mødested for musikere, der er en del af den pulserende blues- og soulscene i Memphis. Det er ikke ualmindeligt at høre livemusik fra lokale kunstnere.