Jazz, Blues, Rock & Soul fra Chicago til New Orleans
10 dage Fra 16.022 kr.
Er du fan af legenden Johnny Cash, så er et besøg på Johnny Cash Museum i Nashville et absolut ”must-see”. Museet åbnede i 2013 for at mindes en af tidernes allerstørste country-stjerner, og huser verdens største samling af Johnny Cash artefakter. Du kan se alt fra hans ikoniske guitarer, håndskrevne tekster, Grammy-priser, tidlige lydoptagelser til scenekostumer og hans storklædte tøjstil, der medvirkede til, at han ofte blev omtalt som ”Man in Black”.
På din vej gennem museet bliver Johnny Cash levendegjort ved hjælp af interaktive udstillinger. Du lærer om hans karrierers begyndelse, han gennembrud og enorme indflydelse på countrymusikken. Du får også indsigt i hans overraskende store bidrag til borgerrettighedsbevægelsen og syn på social retfærdighed. Han formåede virkelig at bruge sin status aktivt til at stille kritiske samfundsmæssige spørgsmål.
Og sidst men ikke mindst, så arrangerer museet også jævnligt koncerter, hvor musikere hylder Johnny Cash og hans musik.
Museet fejrede sit 10 års jubilæum i år (2023) og blev kåret som det bedste musikmuseum i USA i 2023 af USA Today/10 Best Readers Choice Awards.