Forhistoriske pælehuse omkring Alperne

7.000 år gamle boliger med søudsigt

Har du hørt om de forhistoriske pælehuse fra sten- og bronzealderen i Sydtyskland, der er blev anerkendt som en del af UNESCOs verdensarvsliste i 2011? På listen er der 111 pælehuse fordelt på Schweiz, Østrig, Frankrig, Slovenien og i Tyskland ved Bodensee, Federsee., Starnberger See og Loosbachtal. I den lille populære ferieby by Uhldingen, kan du fx opleve en rekonstruktion af pælehuse i det ældste arkæologiske frilandsmuseum i hele Tyskland. Pælehusene blev opført mellem 1922 og 1941 baseret på udgravninger af Wasserburg Buchau ved Federsee.

Besøg museet, der ligger med den skønneste panoramaudsigt over Bodensee med Alperne i baggrunden. Gå langs gangbroerne der forbinder pælehusene og bringer dig fra stenalderen til bronzealderen. Her får du virkelig en god ide om, hvordan hverdagen så ud for ca. 7.000 år siden. Selve museumsbygningen udstiller genstande og fortæller mere om udgravningerne, hverdagen og om datidens husbygningsteknikker.

Det var ikke tilfældigt, at man valgte at bygge i vådområder og med deres byggeteknik, blev hele byer til. Ved at placere husene på pæle undgik man oversvømmelser og havde nem adgang til ferskvand, mad og transport.

Det var muligt at rekonstruerer pælehusene, da mange træmaterialer, værktøjer og redskaber var utrolig godt bevaret under søens overflade. Det har givet et godt indblik i alt fra byggeteknikker, arkitektur, hverdagslivet til hele samfundets hierarki.

Kort

Vis på kort