Florida for den store børnefamilie
13 dage Fra 13.123 kr.
Når du rejser gennem Florida, kan du opleve hvordan Floridas Cracker Cowboys fejres gennem forskellige begivenheder som rodeoer og festivaler. Florida Cracker Cowboys var en gruppe af cowboys eller kvægdrivere, med en helt unik historie og identitet i Florida, der var påvirket af de spanske vaqueros (cowboys), der slog sig ned og forsøgte at koloniserer Florida helt tilbage i 1700-tallet. De spanske kolonister trak sig tilbage og forlod enorme flokke af andalusisk kvæg, der er kendt som Cracker Cows. De spredte sig over Florida og Nordamerika, hvilket for alvor var startskuddet for behovet af kvægdrivere og grundlaget for Floridas statsøkonomi i 1900-tallet til i dag..
De var nogle hårdhøre cowboys, med deres egen stil i håndteringen af deres heste og kvæg, der gjorde det mulig at overleve i det barske miljø de blev udsat for i Florida. De havde et tæt forhold til deres heste, var super dygtige ryttere og ikke mindst til at vogte- og drive kvæg.
De adskilte sig fra andre cowboys ved at bruge hunde og flettede bukkeskindspiske til at drive- og indfange kvægbesætninger. Man mener, at det var lyden fra deres piske, der brød lydmuren, når de blev slået med stor kraft, som der gav dem tilnavnet ”Cracker”.