Cape Spear Lighthouse National Historic Site på Newfoundland

Besøg Canadas østligste punkt og gamle fyrtårn

På Canadas østligste punkt står det ældste fyrtårn på Newfoundland, der har fået en fornem plads på Canadas liste – National Historic Sites. Fyrtårnet er fra 1836 og et tidstypisk eksempel på fyrtårnarkitektur.

Besøger du fyrtårnet kan du lære lidt om livet for fyrvogtere og deres familiers i det 19. århundrede. Det var en enkel og barsk dagligdag, men til gengæld blev man belønnet med den bedste udsigt over Atlanterhavet og migrerende hvaler, flydende isbjerge og havfugle som søpapegøjer og suler. Tæt på fyrtårnet kan du også se Fort Cape Spear - et kystforsvarsbatteri fra 2. Verdenskrig.

Du kan opleve stedet på egen hånd eller med en guide, der kan fortælle en masse interessante historier og komme med forskellige fakta.

I 1955 blev der opført et nyt og højere fyrtårn, der overtog det oprindelige lys/pærer.

Cape Spear Lighthouse ligger ca. 20 minutters kørsel øst for St. John´s.

Kort

Vis på kort